Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
ravn. Capitainen opdagede nn den sammenkrvbne, hen-
ter-rede Skabning, der, trods Crikas og Gabrielles sor-
enede Bestræbelser-, faldt hver Dag mere og mere af.
Haaret hang nu i største Uorden omkring hans Pande
og kastede endnu merkere Skygger over de dybtindsaldne
Øienhnlninger, og en egensindig Ligegyldighed hindrede
baade ham selv og Andre fra at stjcenke haan Legeme en
omhyggelig Pleie.
»Det er en stakkels Skrantning, saavidt jeg seer?«
sagde Capitain Koeher og nærmede sig Anton med et
Udtryk af Velvillie.
,,Aa, ja,« svarede denne med en egen Betoning
i sin Stemme. »Je«1stkanter slemt. Baade jeg og
hele Huset er smittet af Pest, og siden De, min Herre,
har fort Deres Kram hid, vil det blive meget orerre!«
»Hvad for Kram mener Du, Din Stakkel?« spurgte
Capitainen og saae «stivt paa ham-
Anton lo sælt· Han sandt undertiden for godt at«
gjøre sig værre end han var. »Jeg mener Efterretnin-
gen fra Rosenbergz thi den foraarsager mere Ulykke
her end Nogen begriber. Men jeg seer det Altsammen.«
»Lad ham varet-« bad Haraldson i en sagte,
siddende og ester hans Viis indstxndig Tone, sor at
faae Capitainen bort. »Det er min yngste Sen. Han
er desværre»«« Haraldson blinkede betydningsfuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
