Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Ringeste om det Passende eller Upaesende i sin Frihed,
gik Peter hen og greb med Ærbødighed Gabrielles
nedhængende Haand; og idet et Par hede Taarer faldt
ned paa den, sagde han uden Omsvob og trosthldigt!:
»Jvmfru Ella, her er ogsaa et Hjerte, som sorger for
den værdige Capitain! Jeg kjendte ham bedst og elskede
ham høiere end mig selv, vg det er virkelig Isom
om jeg soler Bebreidelse over, at jeg adlvd ham og
reiste hjem. Jeg burde været om ham i hans
Nod; thi der, hvor han er, er der Jngen, der veed saa
godt som jeg, hvorledes han vil have det, og hvad han
er vant til.« .
»Tah fokDin Deeltagelse, Peter-!« sagde Gabrielle
og fandt sig ingenlunde krænket ved at Den, der viste
samme, kun var en simpel Baadfvrer paa en Brænde-
sknde. ,,Men Du skal ikke gjøre Dig Bebreidelser fordi
Du adlod Din Capitaine sidste Befaling. Han sendte
Dig jo selv hjem til mig.«
»Ja, det er sandt, og jeg vilde heller lade —mig
brænde levende end være ham nlpdig Men han havde
alligevel kunnet have mig nødig.«
»Ja, mig med,« hvidskede Gabrielle med en ud-
trvkafnld Bevægelse med Hovedet. »Gaa, Peter! Lad
mig græde for mig selv. Næste Efteraar, naar Dit
og Leneo Bryllup stal staae, er jeg vel endnu ene. Jeg
føler paa mig: han kommer aldrig mere tilbage-« Og
s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
