Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
engang vilde træde for Brudestammelen, da blev Fri-
stelsen til knn at sorge for sin egen Forlosning jo leen-
gere jo stærkere, og antog snassten Udseende af Pligt og
Rodvendighedz thi fra en saa himmelraadende Synd, som
den, at see hende viet til den Mprdedeo Sort, vilde
det veeise umuligt nogensinde at erholde Forlosning,
kom det først saavidt, saa — — —— Men hver Gang
Anton i sin Tankerække naaede dette Punkt, stod han
altid stille; Gabrielles elskelige Billed traadte da altid
bønfaldende frem for ham, og om end den Ild, der
brændte i hans forvirrede Hoved, truede med aldeles at
fortare ham, nlmede« der dog ogsaa en Gnist af-
Sands og Fornuft, der hjalp til at overbevise ham
om, at han i Virkeligheden var en Daare, da han
havde Hjerte til at opoffre den, han elskede høiest paa
Jorden-
Gabtielle vidste ikke — og vilde, selv om han
havde vidst det, aldrig have kunnet danne sig noget
tydeligt Begreb om hvad Anton leed, kan-hede og
efter sin Overbeviisning forsagede sor hendes Skyld.
Men han selv vidste det, den stakkels Ulykkelige! og
det hændtes nu saaledes, at Arnnmn just traf ham i
et af disse skrækkelige Øieblikke, hvori hans ·phantasi
piinte ham paa utallige Maader, medens hans Sjæl
med inderlig Attraa droges hen snod hans indbildte
Hjern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
