Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Uro trykkede de to Conrhvlier til sine Læber og sin Pande,
hvor de smaae rode Pletter atter glodede.
»De Conehhlier der, soni hun holder saameget af,
er en Foreering fra Rosendergz·Capitain Koeher havde
dem hjem med,« hviskede den Gamle Arve i Oret.
»Saa veed jeg Besked,« svarede Arve og disse
Ord tom fra hans Hjerte, hvor det nii var aldeles
mørkt og tungt.
Imidlertid varede det noget længe inden Virger
kom. En god Time forlod inden han lagde til Skib-
broen, og denne Time var en Evighed sor den stakkels
Gadriell. Da Virger tilsidst traadte indi Stuen, vidste
hun neppe af sig selv; hiin vidste itte engang om Am-
inan var tilstede eller ei-
Vroderen gjorde imidlertid ·pinen kort, idet han
hnrtigt sagde: ,,Det var ganske som baade Fader og
jeg tænkte-, at der ikke er kommet noget Skib, og jeg
talte saavel med Capitain Korhey som med flere Andre,
der meente. atdet vel knnde vare flere Maaneder endirii
inden der kom noget hieni.«
«Ja, det var hvad jeg sagde,« svarede Haraldson,
,,men Fruentimmerne ville altid jage En afsted hvor-
dan saa Veiret er. Nu kunne I da sætte Lid til
det fornuftige Folk siger. Slige Storme og sligt
Fawand er ikke at spoge med, og Da maa ikke opgive
s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
