Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Efter nogle Minntero Forløb begyndte han med vold-
som Anstrengelse at drage Aande. Tnngeno Baand var
atter legnetz og langsomt fremsagde endeligt hans Læber
de Ord: »Ohol Det var dog morsomt-«
»Men hvorledes var det fat med Dig, ljtere
Antonl kunde Du da ikte tale?« spurgte Gabkielle.
»Det var noget meget besynderligt, fom jeg aldrig
for har kjendt til,« svarede Anton, idet han søgte at
forklare sin ovenfor beskrevne Tilstand. »Da jeg hørte
Fader tale saa nfornustigt, blev det saa besynderligt i
Hovedet paa mig, jeg kan ikke sige hvorledes, men paa
engang kunde jeg ikke rore Tunger-, og om man saa
vilde have slaaet mig dvd paa Stedet , havde jeg ikke
faaet et eneste Ord frem.«
Haraldson gik brnmntende ind paa sit Værelse.
Men Birget yttrede den alvorligste Bekymring for at
Antom paa Grund af sin ophidsede Sindsstentming og -
Nervesvcekkelse, skulde paadrage sig e·t Slagtilfaelde eller
deilige, hvorfor han bad og formaaede hans til th ’
Fremtiden at lægge Baand paa sit Sind og ikke sosn
hidtil blive faa nde af sig selv naar han mødte den mind-·
ste Modsigelse.
flAa ja, det er let at sige,« svarede Anton i es «
sagte, dmpet Tone, »nusn naar man blivet saa op-
laagt, at hjemen er fastdig at springe ister og Blo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
