Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
han faaer at vide, at vor Venten ogsaa denne Gang
har slaaet seil.«
»Det formodet jeg at han allerede veed; thi Peter
Lindgreea traf ham igaar i Gothenborg. Men, for
atter at tale om Anton, saa var det en besynderlig
Hændelse-— Jeg har aldrig for hort, at man kan tabe
Mwlet af Sindsbevasgelsr.«
»Der er jo mangeslago Sygdomätilscede,« meente
Erita, »og i en saa bestandig ophidset Tilstand kan
vel intet vcere nmnligt· Jeg veed snart ikke mere hvad
vi skulle gjore ved den stakkels ulykkelige Antoo.«
»Bi maa fremfor Alt passe paa, at han ikke kom-
mer i Klammeri med Fader, der undertiden ikke et
meget klogere end haa. Men seg skal tale med den
Gamle og forestille han-, at han ogsaa maa gsore Vold
paa sit Sind; thi at kjaeoleo med Stakkeleu duer min-
dre nu end for-«
Samme Dage Aften vajede Toldkattereno Flag i
Nærheden as Tidseloea, men forsvandt snart og styrede
andetsteds hen; ’thi Aroe havde ikke Mod og ikke en-
gang Lyst til at see Gabrielle mindst me, da han vidske,
at hun havde modtaget den sidste Bekræftelse paa sit
Tab; og at dette var afgjort, troede Arve fuldt og fast.
Han havde jo selv været ombord paa Fartoiet og selv
erfaret, at der ikke var kommen den mindste hverke-
Roseu paa Tidseloeen Ul. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
