Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l 42
gang hede Dig derom: Glern ikke salig Faders Ad-
varsel!«
»At Moder!« svarede Arve halvt smilende, halvt
bebreidende, »det var jo kun en Droms«
»Det kan vare, men saa sandt jeg sidder her, kom
den sra salig Fader, og jeg kan aldrig faae det as mit
Hoved, at hiint Giftermaal jo bliver Din Ulykke-«
»Nei, nei, Moder-! det vilde blive min høieste Lykke.
Men Tidseloens Rose voeer vel ikke sor mig-« tilføiede
han i en sagtere Tone og lagde Tavlen hen.
»Gnd give det var saa vel,» tankte Catharine
Art-man, og da hun solte, ligesaavelsorn Neve, at de nu
ikke havde mere at sige hinanden, gik hun nd, sor at tale
Noget med Anikkr.
Kort Tid ester denne Samtale stod Gabrietle i sit
aabne Vindue og hilsede paa Arve, der stod paa Dek-
ket med Hatten i Haanden og sit Hjerte gjennemstrøm-
rnet as en Glade, som han i lang Tid havde maattet
smer; tykt-vis han ikke tog sca havchavkscacs Kind
øieblikkelig antaget en høirød Farve og i hendes Ansigt
laae et Udtryk as veloillig Hjertelighed.
Hvor den nnge Krhdslientenant nu følte sig lykke-
lig! Hurtigt var han oppe paa Skibbroery hvor den
gamle Haraldson selv tog imod ham rned de Ord: »Jh
det er dog sand-ene lange siden vi have seet Toldkntterent«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
