Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
»Det veed jeg ikke, men det er saa grumme længe
siden at han har veeret her, og siden jeg nu er Mad-
moder i Erikao Sted, seer Da, saa er det mig, som
raader. og derfor skulle vi ikke blot have det bedste
Syltetøi, men tillige dakket Æg og smeltet Smor til
Stoksisten istedetfor den velsignede Meelsanee. Og skynd
Dig nu, Lene! Bag Du Pandekagerne, saa pidsket jeg
Floden. Fader bliork utaalmodig hvis det varer for
lange med Middagsmaden , faa han ikke kan faae sig
sin sædvanlige Laur.«
Leve, som tegnede til at blive en fortrinlig Huus-
holderske, mukkede saa smaat om. at alt dette var alde-
les unodoendigtz men Gabrielle paatog sig sin huus-
moderlige Værdighed, og naar han gjorde dette, var dek
aldrig raadeligt fok Lette, ak hun kom med Ind-
vendinger.
Middagen gik fortraesseligr. Det var kun de Tre,
Haraldson, Gabrielle og Arve« der sadde til Vordak
thi paa de smukke Sommerdage saae man ikke Noget
til Anton førend seent om Aftenen. Han havde sin
lille Madpose med sig og besøgte de eensomme Steder
cmkrin Den.
»De undskylder mig nok, Hr. Lieutenant, at jeg
som gammel Mand tager mig en Lam,« sagde Harald-
. son, da de havde reist sig fra Bordet.
Rosen paa trodset-een Ul. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
