Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
»Aa, gior hlot ingen Complimenter for min Skyld !«
bad Akve hofligt.
»Hold nu Lieutenanten tjont med Selstab, mit
Barn! Du tan nok trænge til at opmuntre Dig lidt,«
sagde den Gamle i Forbigaaende til Gadeielle»
,,Aa, jeg bliver aldrig glad, Fader!«
»Da kan io dog forsøge derpaal« sagde den Gamle
og nikkede idet han lukkede Døren-
Fok første Gang vare nu·Awe og Galsrielle alene;
dette syntes de ogsaa begge at sole; thi en vis For-
legenhed gjorde det Vanskelig for dem at meddele fig
for hinanden
»Men hvorfor fulgte Josephine ikke med ?« spurgte
Gabriellc tilsidst.
»Hnn har altid faa travlt, og desuden blev min
Reise faahurtigt besluttet, at jeg, naar jeg stal vare
oprigtig, ikke engang tænkte paa at foreslaae hende det-«
»Saa hurtigt? Havde De maaskee da faaet Nps
om, at der var en Confistation at giore ?«
»Nei, jeg agtcde mig ikkun heehen.«
»Det var saamcead ogsaa paa Tiden ,« meente
Gabrielle, ,,det er saalange siden De har vredet her.«
«Maastee ogsap·tidcnokl« sagde Awe med ellet
Sni. »Dekes store Sorg, Jomfru Gahkielle, gjorde et
dybe Indtryk paa mig, da jeg var her sidst; og siegfryxk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
