Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
hævede hana Hiaelp og Raad. Men nn kunde han
ikke længer holde ud at bare Bekymringer for Andre,
uden at sinde nogen Lindring for sine egne — han reiste
atter til Tidseloen.
Det var i Begyndelsen af Deeember. De Efter-
retninger, han erholdt , vare dobbelt smertlige. Den
gamle Haraldson var ude as sig selv asSorg, Birger var
yderst ordknap og Anton sneg sig taus som et Spogelse
gjennem Døren Jkknn Erika vedligeholdt sor en Deel
sin Rolighed, men hos hende var ingen anden Oplys-
ning at erholde end den ulykkelige Bestrivelse over
Gabrielleo Sygdom, der nu virkelig truede med at ende
hendes unge Liv-
Med et beklemt Hjerte og tungt Hoved, under
feilslagne Forhaabninger og i en oprørtSindastemning-
gik Arve ombord i Toldkutteren, og endnu førend hsn
naaede sit Hjem, folte han allerede Tyngden i Hovedet
at tiltage i en saa mærkelig Grad, at han knnde begribe-
at en legemlig Sygdom nærmede sig. Han tog heller
ikke seilz endnu samme Aften laae han i en hidsig Fe-
ber, og der begyndte nu en Tid, om hvilken han selv
kun vidste meget lidet, men hvorom hans Moder og
Josephine vidste desbedre Besked.
J sine stærke Feberphantasier talte han bestandig
om Gahrielle og gjentog hendes Ord, men sammen-
blandede dem med Eessas Fortællinger. Utallige Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
