Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
rodede han for den lyttende Josephine sine Følelser for
Gadrielle, og hun —ja hun vidste det jo allerede ifor-
veien; men nu havde hun dog den Trøst at kunne græde
ved et Moderhjerte3 thi Moder Arnman, som svrgede
dybt over sin Søns Vildfarelse — saaledes kaldte hun
altid hano Kjærlighed —— aabnede sine Arme for Jofe·
phinr. «Greed ud mit Barnt« havde hun sagt. »Vi
To kunne græde sammen. Jeg skal ikke forraade Dig-’
Mangen Gang, naar Moder Arnman sad alene
ved sin inderlig elskede Søns Leie, prøvede hun sit
Hjerte og spurgte sig selv, hvad der vel var haardest,
enten at miste ham nu, eller maastee paa en anden
Maade see ham gaae tilgrunde engang i Tiden ved
hans ulvksalige Tilbøielighed. Det var et tungt
Valg; men havde det været den Hoiestes Villie at til-
dele hende den første bittre Kalf, vilde hun have tomt
den med Taalmodighed; thi saa fast og urokkelig var
hnn overbeviist om, at Gabrielle, hvem hun dog aldrig
havde seet, vilde gjøre Arve nlyktelig.
Stadig og moderlig Omhy, kjærlig og forstandig
Pleiei Forening med Ungdommens Kraft og Styrke,
seirede over Sygdomme-, og Arve kom atter op. Men
med hans fuldkomne Heldredelse gik det ikke faa rast,
og han tiltraadte ’ikke sine Tienesteforretninger inden
Martemaaneds Begyndelse. Det var paa hans første
Krhdstvuy at han , ikke misfomoiet med den Storm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
