Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Arve vidste ikke ret hvorledes det var sat med ham-
Nvlig var hun saa fremmed og nu san huld og venlig
imod ham. Var han lunefnch Eller var hun bange
for at vise et eneste Glimt af en Folelse, der stem-
mede overeens med hans. Og hvorfor skulde hun
vel være bange herfor-? Tiden var jo nu forloben, og
hun var atter fri. Imidlertid kunde jo rigtignok Und-
seelsen og det Særegne i hendes Stilling gjøre det
vanskeligt sor hende at betragte fig som fritagen for sit
Lofte, ·og sandsynligviis vilde hun beholde Rosenbergo
Ring paa Fingeren lige til hun knyttede en np Forbin-
delse — hvis hun nogensinde knyttede nogen.
Da Anton kom tilbage og Gabrielle som en Følge
deraf atter fiernede fig, blev Arve overbeviist om, at
hnn frygtede de Andres Opmærksomhed Han fvlte
sig herved, for sit eget Vedkommende meget mere de-
roligetZ thi Gabrielles Øie kunde ikke lyve; men han
fonteo ikie destomindre, at en Pige med hendes Charak-
teet burde vise sig mere selvstændig. Hvad der imidler-
tid kunde tale til Undskyldning for denne lille Tvetp«
dighed, var den Omstændighed, ot han indsaae, at dens ’
vee Qvindelighed paa en Maade fordod hende at vise
en gal-en Venlighed imod ham, og derved lægge for
Dagen, at hun var nærved at glemme Den, som don for
ganske kort Tid siden og maastee endnu, hvis han le-
vede, erkjendte for sin Brudgom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
