Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
dan Salighed som nu. Det Kys, hun havde givet
Rosenberg, var koldt imod dem hun nu gav Arve.
Fast klyngede mod hinandens Bryst, søgte de at fast-
holde de flygtige Minuter — men de forsvandt dog,
og med dem Kioerlighedens berusende Drøm.
Et eneste starpt og gjennemtrængende Skrig hee-
tes udenfor og vakte de Lykkelige af deres Dronn De
saae hen til Vinduet — der grinede Antons for-trukne !
Ansigt ad dem.
»Herre Gud, det gale Mennestel« raabte Gabrielle -
og sprang hurtigt op. »Hvad rnou han nu har faaet
i Hovedet ?«
Lykkens Himmel var forsvunden; Afgrunden aab-
nede sit mørke Svælg.
»Jeg vil gaae ud og tale med ham-« sagde Arve
og nærmede sig Vinduet. Han kunde dog ikke undlade
uvilkaarng at træde et Par Skridt tilbage, da Antonc
vilde Blik næsten syntes at ville gjennemboke ham.
Gabrielle gik imidlertid ud i Gaarden. »Kotn
ind, kjære Antonl« bad hen inderligt. »Det et io
ingen saa for-skrækkelig Ulykke, Du bar seet! Jeg et
seer-naae Kjæreste, og saasnaU Fader kommer hjem
ville di bede haru otn hans Samtykke-«
Mon sied sig løs fra hende. Han sagde ikke et
Ond, M hans Øiekast udtrykte dendybesie Bebreedelse
os dum Bebreidelse var ikke blot bitter, ma tollede
!
?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
