Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
ham. »Arnnran og jeg passe saa godt for hinanden, at
Fader aldrig kan faae nogen bedre Svigersonl«
»Plag mig nn, ikke Barn, men gaa din Vei, og
siig Jagtlientenanten paa mine Vegne, at jeg har Grund
til ikke at tage imod hans Tilbnd, skjøndt jeg takker for
den Ære han vil bevise mig. —- Og siig ham desuden, at
jeg anseer ham for en brav Karl,« som jeg gjerne vilde
have til Svigersøn, hvio jeg ikke havde givet en Anden
mit Ord.«
«Faderl Fader!« udbrod Gabrielle grædende-
»Hvem har jeg at takke herfor! Deter Birger og Erika der
sætte sig imod min Lykke! Hvad har jeg vel gjort dem,
at de ville see mig til evig Tid hensorge mit Liv!
Har jeg ikke længe nok følt Angst og Sorg, og har
jeg ikke ventet med Taalmodighed! Kjære Faders Lad
mig ikke forgjæves tigge om Dit Samtykke! Jeg bliver
aldrig lokkeligz jeg faaer aldrig nogen glad Dag mere,
hvis Du negtet det !«
»Og dog kan det ikke blive anderledes! Troer Du,
Barn, at jeg havde Hjerte til at negte Dig Noget-
sonr det stod i min Magt at give Dig? Men Virger
—« —Her standsede den Gamle og tang stille.
. »Ja, Birger,» udbrod Gabrielle med Liv, «det er
netop ham, der sætter sig derimod! Men hvorfor sætter
han sig der-mod f–
,,Ti, Barn, ti ! Gaa bort- jeg kan ikke sige Noget.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
