Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
hvad der var soresaldet, og hvad de kunde haabe asden
kommende Dag-
For end mere at gjøre sig yndet as sin tilkommende
Svigerfader, tog Akve strax bort, skjøndt det kostede ham
megen Overvindelsez men sor at opnaae et starre Gode
opgav han det mindre. Gabkiellea kjærlige Blikke
fulgte ham paa Veien.
»Lad mig nu have Ro!« sagde Haraldson, da han
lnkkede Døren til sit eget Kammer-. ,,Dn maa ikke sor- —
styacmigys ·
»Nei, det skal jeg ikke, kjære Fader!.. Men skulle
vi ikke sende Bud ud og spørge ester Anionk«
»Aa, han kommer nok. Jeg har min Sjæl Au-
det at tænke paa, end paa den Tosse.«
J Huset blev nu Alt stille. Gabrielle gik op paa
sit Værelse, hvor hun tilbragte Natten verelviia med
Bøn og salige Drømme om Fremtiden. Haraldson
tilbragte Natten med avalsnld Grublen og mod hans
Villie vaagnede de længe slumrende Minder fra Patev
nostekstjatrene i hans Sjæl. Snart syntes han at see
den gamle Ammans Skygge, der formaaede ham til
at lade«sin Datter afsone den Spad, han havde begaaet;
snart saae han ham med sit hlodige Hoved under Ar-
men træde imellem sin Søn og Morderen- Datter.
En kold Sved pihlede nd af den gamle Skurka Legeme-
og for svrse Gang i sit Liv greheo han as Noget, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
