Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Angusinattenn milde Maaneskin belyste den stakkels
Skrantnings mørke Træk og kastede et usiadigt Skjær
over hans blege Ansigt, der udtrykte forskjellige afvex-
lende Sindobevcegelser. Med hvilket Udtryk af fand
Angst faae han ikke op til det Vindue, udenfor hvilket «
hun sov, der, skjøndt han for hendes Skyld havde villet
opgive Haaet om sin Forlooning, dog havde kunnet be-
drage ham, bedrage ham saa skammeligt! Han havde
glædet sig og meent, at hun gav efter for hans Bon-
nerz nu saae han, at det kun var for hendes egen Skyld
at hnn var bleven hjemme. Vel var der endnu en
Røst ihans Hjerte, der vilde have sig til hendes Und-
skyldning; men hvad der var skeet, var skeet, og hans
indbildte Pligt bød ham at fuldbyrde sit Forfcet — for
hende fandtes nu ikke mere Raad, Hjælp eller Haab-
«Gabrielle, Gabriellel« hvidskede han saa sagte, at kun
han felv kunde høre detl kjære Navn, ,,Dufors1naaede
den stakkels Havnrando Kjærlighed- Nn kan han ikke
redde Dig — Du maa ned i Afgrunden tilligemed de
Andre! Min Fader og min Moder vinke ad mig og
vente mig; min Tid her er snart forbi, min Forlooning
stunder til; men den nytter mig Intet, naar Du bliver
tilbage l« Han skjulte sit Ansigt i sine Hænder og
lagde sig sammenhoben som en Hund ned paa Jorden
og siirrede mellem Fingrene op mod det Kammer-, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
