Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
al den Kjærlighed giemteo, der havde opfyldt hans
Hjerte.
Da Morgensolen kastede sine første Straaler over
Horizontem stod Anton op. Disse Timers tause Qval
syntes at have forvandlet ham fra et Menneste til et
Spogelscz men i det rolige Ansigt laa nu et bestemt
Udtryk, som vidnede om en fast Beslntning. Endnu
engang foldede han sine magre Hænder saa haardt, at
Neglene efterlod Mærke i Heden og rakte dem op
over Hovedet; det var maaskee en Kraftanstrengelse for
at drage sig bort fra den Plads, hvor en hemmelig
Magt holdt ham tilbage. Denne Magt maatte dog
vige, og han sneg sig derfor ikke bort, saaledes som han
var kommen; men gik med opreist Hoved og faste Trin
ned til Skibbroen, gjorde Vaaden løs og roede taus
hen til en anden Side af Den, hvor han gik iland og
skjod sin Baad ind imellem Sivene-
»Det er for tidlig endnu-« mumlede han og saae
paa Solen. ,,Jeg vil sætte mig her saalænge og høre
hvor smukt de synge i Dyder-« Han bøiede sit Ore
mod en Steen , der laae paa Stranden, og lyttede med
spændt Opmærksomhed til Bolgernes sagte Savnlpen·
Lifligere Musik havde den stakkels Anton aldrig hortz
hele hans Siasl syntes at indfnge den i fulde Drag.
»Al! jeg kom-net snart jeg kommer snart!« udbrod han
utaalmodigt. »Medeua de der hjemme troe, at jeg har
Rosen paa Tldselsem tll. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
