Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Trettende Kapiteb
—
-
slemt skikket-smuk mig tlin kslrUustk
klos, slts stscluk min-kan Heles-!
Vist-lis-
Eftek den skrækkeligste Nat, den gamle Haraldson i
hele sit lange syndige Liv havde gjennemvaaget, dagedeg
en Morgen, paa hvilken han vel havde havt Grnnd
til at ønske at Solen aldrig var staaet op. Men
Solen skinnede som ellers, Himlen hoeelvede sig blaa
og klar over Havet, der ltdt eftetl ltdt steg seent as
Taage-n. Kan Morket i den Gamles Sjæl fordeelte
sig ikke; der blev det bestandig Nat.
Gabrielle vilde bære hans Kasse ind til ham, mes
han viste hende bort.
»Gid Bikgkk blot var hjemme1« stonnede han,
»saa knnde han svare i mit Sted! Jeg veed ikke hvad
der gaaer af mig, siden den unge Filnr har begjæret
Pigen tclaegtr. Det kjære Barn har ikke grædt nok,
stal ogsaa jeg gjere hende’Soeg, skal ogsaa hun for-
bande mig? Men Birger ek gal; det er Konen, der
15-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
