Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Det takkede allerede ad Aften; Skyggerne bleve
mere og mere lange, og Solens sidste Straaler søgte
deres tilstorede Leie. Men endnu var der tomt og
stille i Huset. Jngen af dem, der vare sendte ud for
at lede efter Anton, vare vendte tilbage; den gamle
Haraldson var heller ikke kommen hjem: Alt var taust
og stille —- kun ikke Gabrielleo Smerte , der sikke mere
oar indskrænket til Tid og Rum-
Da hørte man faste og tunge Trin ude i Gaar-
den, som af flere Mennesker-. Gadrielle vaagnede af
sin Dronn. I Begyndelsen troede han, at det var
Birger, fotn allerede var kommen hjem; men hun kunde
ikke gienkiende hans Gang og heller ikke de heftige Slag
naa Forstnedoren, som Rosenherg havde lukket efter sig.
Gabrielke mærkede da, at det var Fremmede, men
han rokte sig ikke af Stedet; thi han vidste, at Dsrea
var ikke i Laag, og det var hende ligegyldigt, om man
bankede et Øieblik for-gneer Hun tænkte ikke engang
over hvem det kunde vare; hun tænkte slet ikke, han
hede kan. Imidlertid lukkedes Forstnedoren op og der »
bankedes meget stærkt et Par Gange paa Stnedorety
idet- es barsk Uost spurgte: »Er det hele Hund allerede
Mik-
Desve nssdvnnkige Hilsen bragte Gadriesetil sig
seh. ·«»Mlle var ikke af disse svage Fruentimmer-
som ligne Om, der ere bange for Spogelser og brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
