Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ars-«- —;
249
»Det vil sige,« gjentog Gahrielle med en vis Be-
stemthed, »at jeg selv har afgjort min Skjæbne.«
»Cila, Ella!« hviskede Erika hende iOret, »krvds
og opir ikke Birger! Han er ikke i det Lune, at han
taaler det? Fader har oppebiet os underveis og sor-
talt os Alt. Men har Du da saa hurtigt viist Rosen-
berg bort?«
»Jeg kunde ikke andet,« svarede Gabrielle, »men vi
stiltes ad som Venner.«
Haraldson sagde ikke et Ord. Birger gik foran
ind i Stuen, og da han vendte sig om paa Dørtærske-
len, sagde han med en Stemme, som Gabrielle aldrig
for havde hort ham betjene sig as: »Har Du Din hem-
meligeElsker her, saa ønsker jeg at saae ham i Tale og
det jo sor jo helleri«
»Min hemmelige Elskers« gjentog Gabrielle rod-
mende. »Jeg veed ikke af nogen saadan at sige. Jagts
lientenanten har sriet til mig, og jeg bar bedet Fader
om at give sit Samtykke, men Fader reiste sin Vei, og
overlod til mig at rede mig derfra paa egen Haand-«
»Og hvorledes har Du redet Dig derfra ?« spurgte
Birger og kastede sig paa en Stol. »Jeg siger Dig
forud, Ella! at Du aldrig i Evighed bliver Arnmanv
Hustru! Og de gode Tanker jeg for har havt om
bami ere nu forsvundne, siden han eller sandsynligviis
J begge to i Forening kunde vaere saa listige at narre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
