Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
os. Det var nedrigt gjortog førend jeg samtvkkeriDit
Giftermaal med Jagtlientenanten, for vil jeg spkrre Dig
inde i et Barn-! Nu veed Du min Mening, og bor
sra gammel Tid havei Minde, at jeg ikke er at
spøge med.«
,,Son, Sen! betænk hvad Du siger!« mumlede
Haraldson og nærmede sig kjcerteguende sin sorgudede
Yndling. som han ikke havde havt Mod til at Tige, hvad
Birger nu havde sandet nødvendigt-
Men Gabrielle syntes ikke hesivrtet over Birgero ,
nseedvanlige Opsarenhed. Han havde nu oplevet saa
Meget, at dette hverken gjorde Noget til eller fra. —
»Du vil tvinge mig,« sagde hun, »til ikke at holde det
Foste, jeg har givet Arnman — men Toang vilde ikke have
nogen Indflydelse paa mig, hvis jeg iike allerede selv
havde udfundet, hvad jeg burde gjøre. Arnman reiste
herfra førend Nosenberg, og Begge modtoge min Er-
kleering- at jeg ikke vilde tilhørenogen asdenr. Jeg har sagt
dem, at jeg aldng giftek mig — og det holder jtgl«
»Det var min Sjæl det Fornuftigste Du kunde
sige!« sagde Birger tilfredsstillet »Og om Du end
bryder Dit Lofte længere hen, saa ere vi dog nn sagt-
lieutenanten qvitz mere forlanger jeg ikke. Rosenberg
saaer jeg vel sat paa igjen»» Men er Anten kommen
disses-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
