Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
hed, et Raseri og en Angst, som ikke lader sig beskrive.
Maaskee lignede han nærmest en bidt Hund, hvem Na-
seriet betager Evnen til at slikke sine egne Saar.
Birger gik hen til ham. »FatIer, Fader !« sagde
«han sagte og trak den Gamle hen til en Side. »Det
kommer mig dunkelt sor, som om J den Nat, J veed
nok, tog Noget med Jer-. Jeg husker det ikke klart,
for mit Sind var dengang i uhyre Oprorf og siden
stilteo vi ad, som J husker, og jeg har aldrig spargt
Eder derom.«
«Javist var jeg gal nok til at tage det forbandede
Skrab med, jeg dumme Asen, og har lige til denne Stand
aldrig husket paa at det laa mellem andet Skibsgods paa
Taktelloftet· Anton, det Afskum,det Helvedopngeh har sor-
raadt os; hvor skulde de ellers have faaet det atvideP
Den Hund, som altid snusede omkring overalt, har gik-
kjendt det og seet, hvor det laa; og nu benytter han
det, der kan vidne mod oss, til at bringe sin Fader og
Broder under Galgen!«
De sidste Ord ndstodtee mere som et Skrig end
de ndtaltea, og den Gamles heftige Sinderysielse bevir-
kede tillige, at de bleve saa utydelig fremsagte, at Gabrielle
ikke fattede deres Betydning; hun mærkede kan, at der
atter talt-i on- en np sorestaaende Ulykke. Erika ders-
imd, som ahnede Gjenstanden for Samtalen, horte og
forstod Betydningen as disse gyselige Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
