Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
ikke engang, dem, der havde srarovet hende Livets Lykke.
Sorgen kunde lede hende til Yderligheder; men hun
kunde ogsaa ledeo tilbage-.
,,Arve, mit kjære Barnl« -—— svarede hun fra-m-
pet Tone, «Dn har Ret. Det var ikke Forsoningeno
Ord, jeg talte; men der er ogsaa Forskjel paa hvad
Guds egen Søn og et stakkels svagt Menneste sormaaer·
Jeg havde Uret, stor Uret. Gud maa dømme mellem
os og dem!«
»Og han dømme med Barmhjertighedl« sagde
Arve, der gik hen til Bordet og boiede sig over Mode-
rens Haand, som han tryllede til sine Læben
»Og med Retfærdighedl« tilsoiede ModerArnman«
»Dit Hjerte, min kjære San, bloder for den stakkels
Pige; jeg undreo ikke derover.«
Arve sukkede.
·Med et Harlighedsfuldt Udtryk, som kan kan
ligge i en Moders Aasyn, saae Cathrine Arnman paa
sin Sen, og der laae noget Mildt og Trostende i hen-
des Stemme, da hun vedblev: »Jeg saae paa Ga-
brielle, at hnn havde en stærk Sjæl. Den og Guds
Barmhjertighed vil holde hende opreist under denne haarde
Prøvelse-«
,,Ja,« svarede Arve, hendeo Sjæl er stærk nok,
og deter nodvendigt» thi han her-vee Alt paa eengang;
men ikke at kunne gjøre noget for hende og vide, at
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
