Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
tid troede man med fuldkommen Sikkerhed, at de ikke
havde forladt dette Sted.
»Simon,« sagde Krydabetjenten om Aftenen til
den Ene af sine Folk, medens den Anden, Morten var
i Byen, og havde indhentet den for hans hævntors
stige Sjæl uvelkomne Efterretning, at de saakaldte Sæl-
hnndejcegere endnu ikke havde vaer-et til at opspore, -
»Simon, hvid Jollen klar, jeg vil et Øieblik have den
for egen Regning; jeg har Noget i Kikkerten.«
Et Par Timer senere — det var temmelig mørkt
— greb Arve Aarerne , og efter i nogen Tid at
have roet hist og her omkring, for at skjule sin egent-
lige Hensigt, styrede han over paa Tidseloem men lan-
dede paa en Kant, som han for sjelden pleiede at be-
søge. Da han havde gjort Baaden fast, sprang han op
paa Klippen og gik ad en Slags Gangsti, der snart
forte ham til en jevnere Plads, hvor der laae et
lille Horn-. Arve standsede udenfor det liile Vindue
—og fogte derigjennem at see ind i Stuen, men der var
et Gardin for, og han kunde derfor ikke see Andet end
at der brændte Lys derinde. Han git derfor hen til Do-
ren og bankede fire Gange paa. Paa den Hurtighed,
hvormed der blev lukket op, kunde man let mærke, at
det ikke var det første Besog, han gjorde, og at hat’
havde detjest sig af et dem vel bekjendt Signal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
