Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Døren lukledeo op, og Lene, der nu vae gift med
Lindgren, viste sig med et Lys i Haanden-
»Gud velsigne Dem, Hr. Krydolieutenantt« sagde
hun i en venlig Tone. »Man skulde ikke tiltkoe Dem
saa stor Deeltagelse i denne Ulykke; De hat saamænd
Grund til det Modsatte. Men rigtignok kan Jomka
Ella ikle gjore ved hvad hendes Fader og Broder have
begaaet.«
Arve traadte ind i den lille hyggelige Stue og
tog Plads paa den reentslnrede Bænk mellem Bordet
og Væggen· »Hoe» min gode Lene, har Du Din Mand
hjemme ?«
»Nei, He. Lieutenant! han et borte; han reiste
just iaftea til Gothenbokg.«
,,Da reiste han vist ikke ene ?« afbrød Arve
spørgende
,,Nei, det vil jeg ikke sige; for «dek er En, der
ligesaa gjerne som De, Hr. Lieutenant, vil vide noget
om Tidselven.«
,,«Capitain Rosenberg har altsaa varet her igjen ?«
,,Ja, han har opholde sig her i tre Dage, og
gaaet og varet ligesaa ængstelig og bekymret som De-
-Hr. Lieutenant. Skjøndt jeg var der sike Gange, hjalp
det ikke, Jomka Ellavilde ikke see ham, hun lod ham
hilse, at hun aldrig vilde kunne holde det ud, men foe-
gaae af Skam, og at han, hvis han nogensinde havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
