Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
havt hende kjær-, maatte opgive at spørge efter hende-
Men til Trdst i hans Bedkovelse sendte hun ham en
Lot as sit smukke Haar, og Birgeta Kone sikeo et Brev
— Gad! hvor var det smukt! han læste det høit for
Gabkielle, og da jeg sad i næste Værelse, hørte jeg hvert
Ord. Jeg kan ikke sige, hvorledes Ordene faldt, men
Meningen var, at de varede stor Agtelse for ham, og
at de aldrig nok kunde takke ham for den Tjeneste, han
tilbodz men at hendes Mand havde steg-rigelig forbudt
at sige, hvor han opholdt sig, og at han, saa kjær
han end havde Capitainen, dog ikke kunde see ham mere,
men at han aldrig var istand til at glemme det Ven-
stab, Capitainen havde viist ham og hans Familie-’
»Og hvad sagde da den stakkels Rosenberg hertil?«
spurgte Arvr.
»Han sagde ikke et Ord, men gik srem og til-
bage med saa tunge Skridt, ak jeg troede, Stnegulvet
skulde briste, og saa sagde han til Peter imorges: det
er til ingen Nytte, Peter-, — jeg raaa bort.« Peter
gjorde Baaden klar, og da de reiste iasten, sagde Ca-
pitainen for ganske vist, at han havde seet vor O for
sidste Gang, og at haa, naae han nn forlod Gothme
hang-; aldrig seer isitLio silde skeete sin Fod paa sveast
Mad « «
«Bar jeg fri, vilde jeg gidde det samme-« M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
