Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
jeg bort.« Lene lpste ham ud, ønskede ham god Nat
og satte Krogen paa Doren·
Da Arve var kommen ned i Vaaben, styrede han
ikke tilbage til Matstrandz men lango ad Oen til en
anden Side, hvorfra tnan let kunde klattre over Klippern
ned til den Side, hvor Haralasontt boede.
Det var nn den mørkeste Tid daa Natten og en
tnng Taage gjorde, at Gjenstandene knap kunde skjelnea.
Med uroligt bankende Hjerte listede Arve sig hen til
det Hung, som han sordttm havde nirrmet sig saa frei- —
digt. Alt var morkt, stille og roligt derinde; men
han behøvede ikke Lys, for at oeilede sig til det Vindue,
hvorfra Gabkieklas smilende Ansigt saa mange Gange
havde budt ham velkommen· Nu var Vinduet tillutket
— —— — saaledes var ogsaa den Himmel, hver han
ikkun for nogle Dage siden havde seet sin Fremtiks ven-
lige Skikkelser byde ham en indbildt Lykke. Nu var det
Dødens Stilhed, som hvilede omkring ham.
Han satte sig paa et Klippestyttez men ved denne- »
Bevægelse. saa sagte den end var, rullede en lille Steen
ned, og en Larm opstod, hvorved en menneskelig Sikkelse
pludselig bevægede sig under Vinduet- hvor den syntes
at have skjult sig. Da Arve saae denne Stikkelse fjernes
sig med stor Hurtighed, gstettede han, at det var den
arme Asken, som, saget as Samvittighedeqoal, havde
villet tilbringe en Stand as sit nrvlige Liv ved Gehei-
l
l
j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
