Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Tal Tn derfor aabent og sig hvordan Du synes at
Sagen bedst kan lade sig gjøres-
»Godt- Herr Lehnecnrandl Jeg tænker som saa,
at vi liste oo forsigtigt hen til den Kant, hvor Beretninge-
buset ligger. Endnu ere nok Dragerne ikke komne
hjem, men det vil itle vare længe, og ligesaasnart de
havde sintket Hovedet i Freldem ere vi dem strar paa
Halsen. Gjore de Modstand, saa traetere vi dem med
denne.« Han viste paa Gevcereh men da han blev
Lrhnemandens mtabilligende Øiekast vaer, mumlede han
hurtigt mellem Tankerne: «Nei, det er sandt, vi skal
jo have dem levende! Men ligemeget! have dem stal vi.
Men rask iTingen maae vi Være, og her under Frakken
har jeg ·et Red, hvormed vi stal surre Arme og Been
sammen paa det Helvedeatoi. Saa holde vi Vagt over
dem til det bliver Dag og Stormen har lagt sig, og
saa føre vi dem net saa smukt herfra i en af deres
egne Vande. Ved Nattetid, i et saadant Herrens Veir-,
vilde det cfte mere eaadeligt at begive sig ud med dens
paa Seen; medens vi passe-de Aarene, kunde de trænge
Baaden om, for jeg er vis paa, at de hellere tage til
Tatfe med vort Selskab paa Havsennbund« end at de
alene bøiede Natten paa Bloften, —- eller hvad mener J,
Hr. Lehnsmand ?«
Lehntmanden var gsnste af samme Mening sont
Morten, og det blev nu besluttet, at denne skulde saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
