Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
dende Oie troede tilsidst at kunne skselne Noget, som
bevægede sig paa den hoieste Biergspids as Den-
,,Oho, der have vi dem!« tænkte han; »de lytte efter
om de here Noget paa Seen. Gudskeelov at vi
saa tidligt rare paa vor Postk« De bevæge-lige Gjen-
stande paa Bjerget syntes efterhaanden at synke sammen
og Morten indsaae da, at det virkelig var Haraldson
rg Birger, som agtede sig ned paa den modsatte
Side as Huset. Morten stødte tilLehnsmanden og giorde
ham opmærksom paa hvad han selv var bleven vaer,
og uden Tidaspilde trak de sig Alle sagte hen til den
Kant, som Morten anvisie. Denne beregnede saa nois
agtig Tiden, at de netop kunde mode deres Rov ved
Indgangem for at de sammen med dem kunde komme
ind ad Døren.
Det tykke Mørke begunstigede Foretagendet·
Jo neermere de morke Skikkelser bevægede sig fremad-
desto hurtigere snoede Morten og hans Kammerater
sig langs med Bjerget, som strakte sig op til Husets
Bagside, hvor han ganske rigtigt havde ventet at de
vilde gaae ind. Tilsidst kunde Birgers Kampesiikkese
tydeligen skjønnes og, strax efter ham den Gamle, hvis
hærdede Krop vilde have trodset det usleste Livs Be-
svtekligheder, for at kunne srisie det endnu et Par Aar.
Birger standsede og lyttede. Morten, Lehnotnaas
den og begge Karlene laae nu indrullede sont Stene i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
