Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
miudste Ord eller Sentence sig til nogen forbedring i deris
Christendom.“ Her maatte altsaa Undervisning til, og det
gjaldt kun at skaffe „informatores“. Det var ikke saa vau
skeligt med dera, naar der blot blev en Udvej til at lønne
dem. De behøvede ikke at lære det finske Sprog, thi „Fin
nerne ere meget begjærlige efter det Nordske Sprog“. Naar
de nu fik Undervisning paa Norsk, kunde de efterhaanden
vænnes til dette, „saa de nedlagde deris eget finnische Tunge
maal‘‘. Paa denne Maade forekom Tingen Biskopen Udet
vanskelig. I Tromsø Prestegjæld havde man 4 Prester, af
hvilke den ene kunde flyttes ind i Fjordene. Kunde man saa
dertil faa „en Klokker ved en Forbedring af hans subsistence,
saa var Tromsø Finner upaaklageligen i alle Maader forsiu
nedeu. For Saltens Provsti maatte der beskikkes 2 inforraa
tores „at underviise gamle og unge, alt som de efterhaanden
kunde overkomme, saa forbleve Finnerne imidlertid hos deris
sædvanlige Præst og Kircke“, Ved Vefsens og Ranens Fjelde
behøvedes 1 Informator. 1 Kirke maatte bygges og 1 Prest
hertil beskikkes for Nord-Ranen. En Kirke raener Biskopen
kunde „paa de Steder opsættes for 20—30 rdlr.“ maaske
det blot er Arbejdspengene, hau mener. Penge til dette
ikke meget betydelige Verk kunde man let faa, naar
„Kirckerne ved en raere regulair tiende maade kunde naae
dend lovmæssige andeel til hjelp baade for sig seiv og for
hvad ed. kgl. Maj ville anordne og befahle.“ Hvad
Biskopen anser for tilstrækkeligt, falder temmelig nær sammen
med Povel Resens Indstilling. Hvad det gjaldt i hans Øjne var
Undervisning, og hvad han kalder „Christendoramens
hos Finnerne, falder sammen med Forstaaelsen
af Katekismus-Lærdoramen og de kirkelige Handlinger ganske
som man maa vente det hos en af Mændene fra det 17de
Aarhundrede. Da Biskopens Erklæring kom til Kjøbenhavn,
var Kongen i Udlandet, og da han kom tilbage, var Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
