- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1928. Allmänna avdelningen /
234

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 22. 2 juni 1928 - Den norske kvælstofindustris utvikling og Norsk Hydros ombygningsplaner, av Axel Aubert - Ekonomisk översikt, av F. E.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

TEKNISK TIDSKRIFT

11 FEBr. 1928

100 %-ig ammoniak vil i specialvogne bli ført ned till
Menstad pr. jernbane. og derfra pr. lægter till Herøen.
Her vil disse 50 000 ton bli paa kjændt maate oxydert til
salpetersyre, absorbert i lignende taarnsystem som det der
forefindes paa Rjukan, og anvendt til fremstilling av
kalksalpeter. Man vil ikke i fremtiden komme til at
producere den 13 %-ige saakaldte Norgesalpeter, men
15,5 %-ig hvit kalksalpeter, i den samme kvalitet som
1. G. Farbenindustrie fremstiller i deres fabriker.

Paa Rjukan vil likeledes al den ammoniak, som ikke
fraktes til Herøen, bli forbrændt til salpetersyre, og
deroppe vil man producere den samme 15.5 %-ig hvite
kalksalpeter.

Ca. 200 000 ton kalksalpeter pr aar vil man alt ialt
producere paa Rjnkan. og ca, 230 000 ton paa Herøen,
altsaa efter forste utbygning tilsammen ca. 430 000 ton
kalksalpeter. Ved siden herav vil der produceres som
for koncentrert salpetersyre, natriumnitrat, natriumnitrit
og ammoniumnitrat.

Bygningsarbeidene vil for forste utbygnings
vedkom-mende paa Rjukan koncentrere sig om kraftanlæggene
paa Vemork Kraftstation. Praktisk talt hele Vemork
Kraftstation nemlig 108 000 kW. vil bli ombygget fra
vekselstrøm til likestrøm, idet 9 turbiner forsynes med
dobbelte likestrømsgeneratorer, hver dobbelte
like-strømsgenerator paa 12 000 kW. for 2 gange 12 000 amp.
500 voit. Strömmen fra likestrømsgeneratorene ledes
ind i det umiddelbart föran kraftstationen forutsatte
nye vandstofanlæg. Denne bygning er paa ca. 2 000 m2
i 7 etager, hvor der overalt er installert elektrolysører
av Pechkranz’ system. Foruten dette vandstofanlæg vil
ogsaa et aggregat paa ialt 12 000 kW. ved Saaheim
Kraftstation bli anvendt till vandstoffremstilling, og det
er sandsynlig at vi her försöksvis vil installere andre
cellesystemer.

Mens vort elektrolyseanlæg paa Notodden efter
Holmboe’s system anvender unipolare celler med asbest
diafragmaer, er Pechkranz’ celle en bipolar med metal
nikkel diafragmaer. Desse er fremstillet av tyndt
nik-kelblik paa galvanoplastisk maate og har flere hundrede
fine hulled pr cm2.

I størst mulig utstrækning vil vi försøke at utføre det
nieget store elektrolyseanlæg paa Rjukan ved norske
verksteder. For at gi en forestilling om hvor stort dette
anlæg vil bli, skal jag næmne at der til fornikling av
anodene og til nikkel diafragmaerne vil medgaa mellem
300- og 350 000 kg rent nikkel. Da der ikke fandtes
noget forniklingsanlæg i Norge som kunde utføre et
SE,adant specialarbeide, har vi bygget et
forniklingsanlæg ved Oslo og et paa Notodden. Hvert av disse 2
forniklingsanlæg vil beskjæftige ca. 150 arbeidere i et
aar.

De store likestrømsmaskiner vil bli levert av firmaerne
A. E. G., Siemens-Schuckert, Oerlikon og A. S. Ii. A.

Det maa betegnes som et stort held at vore
kraftstationer er rummelige nok til at vi kan kaste ut de
nu-værende vekselstrømsgeneratorer og erstatte dem med
likestrømsgeneratorer direkte paa turbinakslene,
end-videre at likestrømsgeneratorerne ogsaa lot sig tilpasse
til turbinernes omdreiningstal.

Ved siden av vandstofanlægget vil der paa Vemork
bli installert et anlæg for fremstilling av destillert vand,
samt desuten et turbokompressoranlæg for befordring av
gaserne ned til Rjukan. Til dette maskineri medgaar
adskillig kraft", och driften sker ved hjælp av direkte
koblede turbiner, hvorved der opnaaes større nytteeffekt
og regulerings mulighet.

Der vil endvidere bli installert et anlæg for utfrys-1
ning av gasernes fugtighet. Gasernes surstof og vand-

stof skal sendes gjennem tre 350 mm diam. rørledninger
montert paa jernmaster de 4 500 m ned til Rjukan.

Det maa fremhæves som særlig interessant ved
an-lægget paa Rjukan, at man her vil faa til disposition
et meget stort kvantum surstof, hvorved
ammoniakfor-brændingen paa Rjukan antas at ville forløpe med et
særlig godt utbytte. Man vil eventuelt kunde forbrænde
med ren surstof eller med surstof-luftblanding
istedet-for som vanligt med luft.

Bygningsarbeidene er forlængst i fuld gang, saavel
paa Rjukan som paa Herøen, og vil efter vore forhold
bli meget store. De vil koste ca. 80 mill. kr og
beskjæftige direkte i vort selskaps tjeneste op til 2 500
månd anlægsarbeidere. Om alt gaar efter
forutsæt-ningen vil de nye anlæg komme igång i løpet av vaaren
og sommeren 1929. Som overleder fungerer direktor
Christopher Kielland, og som byggeleder paa
Rjukan overingeniør Arne Enger, og paa Herøen
överingeniör Tormod Gjestland.

Foruten de store anlæg i Telemarken eier Norsk
Hydro Tyin Kraftanlæg som skal utnytte Tyavasdraget,
som ligger i vest Norge og liar sit avløp til den inderste
arm av Sognefjorden, Aardalsfjorden. Det naturlige
hovedreguleringsbassin er sjøen Tyin, der ligger i en
høide av 1 070 m over havet, og har et areal av ca. 30
km2. Ved regulering av dette vand samt en del andre
vand i nedslagsfeltet opnaar man magasiner paa
tilsammen ca. 250 mill. m3 og en reguleret vandføring paa
ca. 11 m3 pr sek. Kraftanlægget som for selve
vand-bygningsarbeidenes vedkommende nærmer sig sin
fuld-førelsc er interessant derved at faldhøiden blir 1 000 m
og beregnes at gi ca, 120 000 HK.

Der er endnu ikke truffet endelig bestemmelse om
hvorledes den del av de store kraftmængder som i
Telemarken endnu arbeider over lysbue-metoden eller
hvorledes Tyins kraftanlæg skal nyttiggjøres. For en stor
del maa det antas at disse betydelige kraftmängder
snart ogsaa vil bli anvendt i salpeterindustriens tjeneste
efter Haber-Bosch metoden, men det ligger ogsaa
inden-for vore planer at opta fremstilling av de sammensatte
gjødningsstoffer som paa en gang indeholder baade
kvælstof, kali og fosforsyre. Isaafald maa det antas at
vi kommer til at anvende betydelig mængder av vore
hestekræfter til elektrothermisk fremstilling av
fosforsyre.

EKONOMISK ÖVERSIKT.

Den 25 maj 19.28.

Den gångna månaden liar för den svenska
fondmarknaden helt gått i haussens tecken, även om dess sista vecka
visat en viss avmattning i kursstegringen. Börsvärdet av
A:I listans papper (kurserna ggr antalet av resp. aktier)
har från den 26 april till 24 maj stigit med 186 mill. kr.
eller till 3 992 mill. kr. ökningen kommer väsentligen på
de utlandsnoterade papperen och i främsta rummet på
Kreu-ger-aktierna; av stegringen kommer hela 134 mill. kr. på
Tändsticksbolaget och 34 mill. kr. på Kreuger & Toll.
Separator har bidragit med 4 mill. kr. och ’S. K. f. i något
mindre utsträckning. Förbättringen för övrigt fördelar sig
någorlunda jämt på samtliga papper, dock med ett tydligt
undantag för snart sagt hela gruppen av trävaru-, papper- samt
massaföretag. De utomordentliga bokslut som
Kreugerkon-cernens huvudföretag framlagt ha givetvis icke undgått att
göra sig starkt gällande på noteringarna, och i synnerhet
har den extra utdelning i form av "debenture nötes", som
Kreuger & Toll gav sina aktieägare, i utlandet väckt
förhoppningar om liknande förmåner i Tändsticksbolaget.
Dessa taga sig ett mycket tydligt uttryck i den nuvarande
noteringen som enligt den hittills tillämpade utdelningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:07:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1928a/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free