Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 sept. 1928
MEKANIK
109
A/e^Z Afo/ø/~.
blev stråks indsat
Maale-re i Vognene, og alle 12
Vogne blev sat i Drift
paa en Linie, og
Forbru-get blev sammenlignet
med Forbruget paa 5
Vogne med Glidelejer, der
løb paa samme Linie.
Der blev foretaget
Aflæs-ning for hver enkelt Tur
gennem længere Tid, saa
man havde et
tilstrække-ligt stort Antal Ture til
Sammenligning, og alle
de benyttede Ture var
naturligvis uden Bivogn,
og betjent af alle de
forskellige Vognstyrere,
saa at derved
Vognstyre-rens Individualitet
elimi-neredes. Resultatet blev
pr. Tur 10,5 Kwh, som
Middel for 99 Ture med 5
Glidelejevogne, 10,3 Kwh, som Middel af 91 Ture med 5
Rullelejevogne af et Fabrikat, 10,2 Kwh, som Middel af 31
Ture med en Vogn af et andet Fabrikat, 10,o Kwh, som
Middel af 49 Ture med 2 Vogne af et tredie Fabrikat, og 9,9
Kwh, som Middel af 38 Ture med 3 Vogne af et 4. Fabrikat.
Herefter bliver den gennemsnitlige Strömbesparelse for
Rullelejer i Forhold til Glidelejer kun ca. 4 %, hvad der
unægteligt synes noget lidt, og hvad der næppe kan motivere
Anskaffelse af Rullelejer, navnlig ikke i Betragtning af de
tidligere gjorte Bemærkninger angaaende
Vedligeholdelses-udgifter for Glidelejer.
En Beregning over, hvad man skulde kunne vente at
spare, giver imidlertld ogsaa et ganske andet Resultat, hvad
der skal vises senere; men for at kunne udføre en saadan
Beregning er det nødvendigt, at man meget nøjagtigt
be-stemmer Vognens Traktionskoefficient under Udløb med
Glidelejer og med Rullelejer, hvorved forstaas Vognens
sam-lede Modstand i kg/t mod Bevægelse under Udløbet.
Det er paa Forhaand givet, at Traktionskoefficienten for
en Rullelejevogn maa være betydeligt mindre end for en
Glidelejevogn, da enhver Vognstyrer stråks marker, at han
kører en Rullelejevogn, hvilket jeg har hørt ham udtrykke
med, at der var en hel anden Fart i Vognen, det var, som om
han havde faaet et Par yngre balstyrige Heste at køre med.
Den Tanke laa mig derför ogsaa nær, om ikke Grunden til
den relative lille Strømbesparelse skulde være, at samme
Vognstyrer ikke förstod, at tøjle de balstyrige Heste, d. v. s.
ikke udnytte Rullelejevognens større Letløbenhed.
Resultatet vil derför blive, at han for at overholde sin Køretid
af-bryder Strømmen paa de samme Steder af Strækningen, som
han plejer, og derför kommer med for stor Hastighed til
Stoppestedet takket være Rullelejernes større Letløbenhed.
Følgen heraf er, at der bliver formøblet en hel Del mere
Energi ved Bremsningen, samtidig med, at der vindes Tid.
Denne Tid formøbles saa senere ved Seriekørsel med halv
Fart, hvad der absolut ikke er økonomisk, eller man kommer
nogle Minutter for tidligt til Endestationen, hvad der ganske
riktigt syntes at være nogenTendens til medRullelejevognene.
Inden de ovennævnte 4 % Besparelse var konstateret ved
Maalinger paa Linien med Wattmaalere, havde der heller
ikke fundet nogen Instruktion Sted af Personalet.
For nu at bestemme Traktionskoefficienten for Rullelejer
og Glidelejer blev samtlige 12 Rullelejevogne og de 6
Glidelejevogne en for en taget hjem og forsynet med en
registre-rende Hastighedsmaaler, hvorpaa Udløbshastigheden blev
registreret paa en nogenlunde vandret Strækning. Da
Registrerapparatet var forsynet med Sekundmærker, var
man i Stand til at bestemme Hastighedstabet pr. Tidsenhed.
Den registrerede Linie viste sig at være en skraa Linie, og
noget mere skraa i den ene Kørselsretning, grundet paa, at
den ca. 150 m lange Forsøgsstrækning ikke var helt vandret.
Der blev derför naturligvis benyttet Middeltal for de to
Kørselsretninger. Af Ligningen A h-t-p, hvor A fi ev
Hastighedstabet under Udløb, og t er den tilsvarende Tid,
Fig. 4. Traktionskoefiicienten for Vogne med Kulle og Glidelejer i kg/t.
bestemmes nu p, nemlig Retardationen under Udløbet.
Heraf bestemmes igen Traktionskoefficienten /, idet man
lOOOj?
har: † =
9
-, hvor g er Accelerationen ved det frie Faid.
1 000 p
/=
9,81
Er f. Eks. Retardationen som Middel for de to
Kørselsretninger besternt til 0,058 m/sek.2, saa bliver
1000-0,058
t =
9,81
oa 5,9 kg/t.
De besternte Traktionskoefficienter er regnet at gælde for
Middelhastigheden under Udløbet. Resultaterne er optegnet
i Kurverne Fig. 4, idet der saavel er gjort Forsøg med
Vognene med Motorer, som efter at Motorerne var udtaget. I
Kurverne med Motorer gælder Krydsene for Glidelejer og
Cirkelpunkterne for Rullelejer. Som det vil ses, er
Rulleleje-vognene mere ensartede i Kraftforbrug, medens Punkterne for
Glidelejevognene ligger mere unøjagtigt. Naturligvis er der
ogsaa andre Ting end Waggonlejerne, der kan bringe
For-styrrelse ind i Bestemmelsen af Traktionskoefficienten,
saa-som Tandhjul, Bærelejer, Ankerlejer etc. Det vil derför
ogsaa ses, at paa Kurven uden Motorer ligger Punkterne
adskilligt bedre paa denne. Det vil ses, at
Traktionskoefficienten stiger noget med Hastigheden, hvad der naturligvis
hidrører fra Luftmodstanden, idet de øvrige Modstande
for-mentlig er nogenlunde konstante ved de Hastigheder,
hvor-om det her drejer sig. Egentlig skulde Kurverne i saa Faid
være Parabler med Ligningen y — fc + fci • x2, hvor 7c er
den af Hastigheden uafhængige Modstand, idet
Luftmodstanden er proportional med Kvadratet paa Hastigheden.
Det vil imidlertid ses, at Forskellen i Rullelejers og
Glide-lejers Kraftforbrug er konstant lig med ca. 2 kg/t, d. v. s.,
at en Motorvogn paa 13 t fordrer 26 kg mindre Trækkraft
til at trækkes frem paa vandret Plan med jævn Hastighed
og en Bivogn paa 10 t 20 kg mindre end de tilsvarende
Glidelejevogne.
Spørgsmaalet er nu, hvad dette betyder i ’Strømbesparelse
i Watt-timer pr. Vognkm. For en Motorvogn med
Glidelejer fordres ialt en Trækkraft paa 13 • 7,3 = ca. 95 kg ved
jævn Hastighed paa lige, vandret Strækning, idet 7,3 kg/t
er Traktionskoefficienten som Middel af
Traktionskoeffe-cienterne for Seriekørsel med Gennemsnitshastighed 13,5
km/h og for Parallelkørsel med Gennemsnitshastighed 18
km/h, og idet der er regnet, at der køres 20 % Seriekørsel
og 80 % Parallelkørsel. Dette betyder et Traktionsforlrug
95 ■ 1 000 • 9,81
pr km af
Watt-timer pr. km = 259 wh/km.
3 600
Hvis man regner en Motorvogns Strømforbrug maalt paa
Linien til 570 wh/km, idet Bivognen regnes til 0,6 af
Hoved-vognen, saa vil det sige, at Traktionsforbruget paa lige
Strækning er ca. 45,5 % af det samlede Forhrug. Resten
er Accelerationsarbejde og Forbrug til Kurver og Stigninger.
Da Traktionskoefficienten ved Indførelse af Rullelejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
