Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 42. 19 okt. 1929 - Ingeniørens stilling i teknikens tidsålder, av Edgar Schieldrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TekniskTidskrift
HÄFT. 42 UTGIVEN AV SVENSKA TEKNOLOGFÖRENINGEN 19 OKT.
ÅRG. 5 9 HUVUDREDAKTÖR: CARL KLEMAN 19 2 9
INNEHÅLL: Ingeniørens stilling i teknikens tidsålder, av professor Edgar Schieldrop. — Fysikens plats i
modernt liv. — A. Verner Carlsson †. — Teknologföreningen om motorfordonssakkunniges betänkande. —
Notiser. — Litteratur. — Tekniska föreningar. — Sammanträden.
INGENIØRENS STILLING I TEKNIKENS TIDSÅLDER.
I samband med det nordiska ingenjörsmötets
avslutning i riddarsalen på Kronborgs slott (dit
en utflykt gjorts med m/s Fionia) höll såsom vi
omnämnt i samband med redogörelsen för
ingenjörsmötet professor Edgar Schieldrop —
förut vid tekniska högskolan i Trondhjem nu vid
universitetet i Oslo — ett föredrag med
rubricerade innehåll. Vi återge här huvudinnehållet av
professor Schieldrops föredrag.
’TH lever i teknikens tidsålder." Disse ord lyder nu
V saa forslidte og banale, at de praktiskt tält blot
kan benyttes i foredrag. Men dette forhindrer ikke, at
de er rigtige. De er utvivlsomt saa rigtige og sande, at
man blot kan beklage, at de ved overdreven brug har
tabt deres kraft og evne til at göre indtryk. Man kan
ikke paa nogen bedre maade karakterisere vor epoke
i fem ord.
Hvad er saa denne "teknik", som selve tidsalderen
har navn efter? Det er maaske en mangel paa savoir
vivre at framsætte et saadant spørgsmaal i denne
forsamling. Det er jo netop denne teknik, som den for
tiden dyrkes og blomstrer her i norden, der er kaldet,
til stævne her i dag. Det är denne jagende rastlose,
men ogsaa vel gennemtænkte, sindrige, godt planlagte,
denne støjende, lärmende, men dog i det stille, intenst
arbejdende teknikens mænd. som Kronborg, den gamle
ærværdige grand seigneur, idag har indbudt til at tage
pläds i sin pragtfulde riddersal.
Er det ikke lidt for elementært, lidt under vor
Vær-dighed at beskæftige os med saadan et Spørgsmaal:
Hvad er i tekniken af i dag? Godt, vi ved det paa en
maade. Ungdomstidens studier og manddomens
praktiske arbejde har lært os, hvad tekniken er paa vort
eget feldt og givet os adskillig orientering som det
ligger omkring og udenfor. Men lad os samtidig blot
indrømme. at der skal en usædvanlig omfattende
fantasi og virkelighedssans til for i et enkelt klart og
favnende vidsyn at give os indtryk av det som
tekniken af 1929 er i sin hele gigantiske totalitet.
Der skulde en digter som Björnstjerne Bjørnson til
for at fortælle os, saadan som han i sit skønne digt
om Abel fortalte os, hvad matematiken er, fortalte det
saadan som en fagmatematiker aldrig kunde gøre
det. Og saadan er det vel agsaa her. Det er en
op-gave for et intuitivt geni at give os en fremstilling af
vérdenstekniken i dag. Han maatte føre os op paa et
höjt sted og udfolde jordens flade for vore fødder
med have og land, saadan at vi kunde se gruber og
fabriker, kraftværker og kajer, kommunikationernes
levende strømnet, ekspressernes lärmende jag over
skinner og automobilernes gummigang oven
chaus-seerne, havets skibe fra den mindste motorskøjte til
Atlantens flydende byer, luftens flyvende fugle og
skibe. I visionær modtagelighed maate han lade os
fornemme de varslende signaler, de talte ord, de
skønne harmonier, som paa æterens bølger bæres fra
land til land. De store byers vrimlende förvirring, i
gaderne, under gaderne, ind i husene, i kontorer,
værksteder, sygehuse, laboratorier.
En digter kunde muligvis samle disse detailler til en
samlet massevirkning, give det liv gennem de tusinde
lyde, susen och brusen, støj af metal mod metal, hjul
mod hjul, stemplernas rytmiske slag, varsko fra
klok-ker, horn og sirener, syngende traade, hvinende spil
og wirer. Lad ham komme, denne seende og malende
digter og give os det hele samlet, levende og paa en
gang, saa vi fik et billede af dette aldrig hvilende
kæmpeapparat i den arbejdende menneskeheds
tjene-ste. som vi kalder tekniken cif idag.
Overvældende vilde dette indtryk i sandhed vær«
Men alligevel vilde det bare være et grovt sanseindtryk
af det ydre materielle apparat. Og dette er ikke den
meste, knapt nok den væsentligste, mest imponerende
sido af sagen. For dette som tegner sig paa vor, af
fantasien inspirerede og overfølsomme forstørrede
n^thinde er bare en materialiseret tanke. Düt hele er
skabt og holdes levende af aandens gnist. Og for at
sige som Henry Poincard: "C’est cette lueur qui est
tout".
En nytteløs og hensigtsløs Ophobning af materielie
ting vilde hele dette vidunderlige apparat være, hvis
det ikke fra minut til minut indblæses liv af en
ret-ningsbestemmende, organiserende, vidende vilje. Og
bæreren af dette retningsbestemmende, livgivende
element, hvem er det: det er vort aarhundredes
ingeniör.
Ingeniørens kundskab og erfaring og indsigt og den
større, samlede vidén som ligger støttende og
forny-ende bag os i vort umistelige fælles-eje: den tekniske
tradition, som ligger bevaret mod uforgængeligheden i
vore biblioteker og institutioner, — det er dette som
er nerverne og hjernevindingerne i teknikens kolos.
Eller rettere, det er denne kombination, selve
ingeniørens værk, og de tusinder af ingeniörer, som holder
dets levende pulsslag vedlige, som er tekniken af idag,
det mægtigste. fineste, bedst betjente værktøj til
nyttigt arbejde, som hidtil er frembragt paa denne jord,
den største tjeneste, den største den mest omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
