Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 febr. 1929
ELEKTROTEKNIK
93
Ci Sia = tapskostende pr. volumenhet (netto) for
vik-K2 üng 1 = q Ks «i2
1 = materialkostende pr. volumenhet (netto) for
vikling 1 = Ki
ß Ci s22 = tapskostende pr. volumenhet (netto) for
vik-" j(2 ling 2 = ßeK3s2z
y = materialkostende pr. volumenhet (netto) for
vikling 2 = K2
Differensen mellem tapspris og materialpris pr.
tver-mitsenhet (brutto) skal altsaa for begge viklinger være
den samme, naar sum av tapspris og materialpris har sit
minimum uavUængig av forskjellige
rnmutnyttelses-konstanter, ledningsevne m. v.,1 men under forutsætning
av at tapene gaar op med strömtæthetens kvadrat, (her
er altsaa bl. a. ikke tat hensyn til strömfortrængning), og
at hverken vindingslængdenes forhold eller
rumutnyt-telsesfaktorene (retning h) forandres ved forandret
forhold mellem strömtæthetene. Dette vil ved anvendelse av
samme material si «i nærmere lik So end for min. tap.
Denne regel og formel gjælder ogsaa om viklinger har
forskjellig amperevindingstal.
Jeg vil herved gjöre opmerksom paa at ved dette
minimum maa tapsprisen pr. volumenhet være större end
(i grænsetilfælder lik) materialprisen pr. volumenhet.
Grænsetilfældet (likheten) motsvarer jo minimum av
summen ved ubegrænset sektion, hvorved ved samme
material Si = s2.
Dette gir direkte en grænse for strömtætheten
ned-over, som ikke bör underskrides, hvis ikke
avkjölings-hensyn, spændingsregulering eller lignende tvinger dertil.
Tilsvarende findes undergrænsen for induktionen i
jernet ved tapspris lik materialpris pr. volumenhet
(også for den del av jernkjernen som ikke omsluttes av
viklingene), hvis denne grænse ut fra andre hensyn, som
tomgangsström og opvarmning ikke ligger for höit.
Ved cylindervikling med viklinger arrangert
koncentrisk hvor den inderste (git indeks 1) har en aktiv radial
tykkelse av x og den ydre (git indeks 2) av (a—x), kan
vindingslængdene uttrykkes som fölger:
h = d + x , h=d+2A+a+x
Da blir viklingens aktive volum ved anvendelse av
samme material i begge viklinger, idet
amperevindings-tallene primær og sekunder ansees like:
V = (d + x) x fi + (d + 2 A + a + x) (a — x) ft
og tap
p= d + x £ + 2é + a +
-xfi (a — x) fi
Herved har bokstavene forövrig samme betydning som
för, (altså rumutnyttelsesfaktorerne fi og f2 gjælder
lod-ret på retning a) mens A er avhængig av
isolationsav-standene i retning a. Tapet blir minimum naar
_ jL 2 A + 2a — n
X’ fi + (a — xfh ~
(d + 2 A + 2 a) fi x 2 = df2 (a — x)2
(d + 2 A + 2 a) U sa2 = d fi s,2
eller
S 2
Si’
■fi
(3)
d
fi
! + 2 A + 2 a fi
Dette vilde stemme overens med like tap i begge
viklinger ved fi = /a og A = 0. Det siemmer overens med
formelen for skivevikling, naar istedenfor lx indsættes d
og istendenfor U, (d -f 2 + 2a) hvad, naar intet hensyn
tas til den indre isolation, motsvarer det indre og det
ydre omfång av viklingen. Er det indre omfång (rundt
indre vikelform) l0, summen av de indre isolationslag
(i radiel retning) i den indre vikling A t (jevnt fordelt
over viklingsdybden) og i den ydre vikling A2 samt
konstant radiel avstand fra vikling til vikling As, maa i
den tidligere formel indsættes
d^i + Ai
altsaa h = 10 + m (At + x)
og for 2 A = 2 A3 + At + A2
altsaa k — lo + n (2 Ax -)- 2 Aa + A2 + a + x) = h +
+ n (2 At + A + At + a + x)
(smlg. fig. 2).
Hvis primære og sekundære amperevindinger ikke er
like, forandrer dette intet med hensyn til forholdet s2/si
og hvis vikling 2 bestaar av material med ß gange den
specifike motstånd av vikling 1, modificeres forholdet til
«i
-v/;
fi
ß(d + 2 A + 2 a) ft
Hvis man ogsaa her söker min, sum av materialpris
og tapspris, kommer man (ved anvendelse av forskjellige
material som antydet för) til:
(d + x) (x fi) + v (d + 2 A + a + x) (a - x) ft + d +
(d + 2A + ax)ß\mn
(a — x) ft /
hvorav fölger:
fid + 2 fix - y(d + 2A + 2x)ft + c, Jjr +
(d + 2A+2a)ß\_
+ (a - x)2 ft I
Denne 5te grads ligning egner sig ikke særlig godt til
diskussion, men ved delvis indsættelse av s2 og «i utfra
x og (a—x) kan den skrives:
f2[(’l + 2A+2a) (–C~) - y (d + 2z» + 2«)] =
Den fysikaliske betydning av denne formel fremgaar
let ved sammenligning med den tilsvarende (2) naar
man bemerker, at (d + 2A + 2«) er prop. med den ydre
viklings ydre omfång og (d + 2A + 2 x) er prop. med
dennes indre omfång, mens d er prop. med den indre
viklings indre omfång og (d + 2x) med dennes ydre
omfång (dog uten hensyn til indre isolation i retning a).
Ved f2 = fi og samme material i begge viklinger gaar
formelen over i
cis22 dciSi2
(d + 2 A + 2 a)-
2 A
Z2 K2
mens dette uttryk under disse forhold er 0 for min. tap.
Ved eksempler vil det hele kanske bli klarere. Vi an-
1 fi^L resp. ‡-±l-± er jo nettovolumet motsvarende en
tver-snitsenhet (brutto).
Fig. 2.
tar samme material i begge viklinger, samt at forholdet
mellem rumutnyttelsesfaktorene f2 og fi som för
defi-nent er y2 og tar först 2 eksempler med skivevikling.
Som det förste antar vi en smeltetransformator, hvor
lavspændingsviklingen (indeks 1) bestaar av et besternt
antal skinner, der ut til uttakene har samme tversnit og
i radial retning f. eks. er 222 mm., mens
höispændings-viklingen bestaar av et besternt antal skiver hver med
37 vindinger rektangulær traad 3 mm. tyk i radial
retning (3 X 37 = 111). Avstånden mellem skiver og
skinner og de forskjellige isolationstykkelser ansees uav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
