Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 9. 1 mars 1930 - Markedsbrev fra United States, av E. C. Melby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
TEKNISK TIDSKRIFT
15 febr. 1930
stillet: "Er jeg min brors vokter?", da er svaret: "Ja,
du er!"
Dette er den sæsong i aaret da de fleste
automobil-fabrlkanter kommer ut med nye modeller. Det aarlige
"Automobile Show" har nettop været avholdt i New
York og hadde iaar flere besökende end ifjor, hvilket
vilde synes à tyde paa at tiderne ikke kan være saa helt
slette. Man saa her Chevrolet 1 en ny forbedret utgave,
en ny Oakland med en "V-type" 8-cylindre motor og
mindre forbedringer i Pontiac og Oldsmobile; ogsaa en
ny 16-cylindre Cadillac som vil koste ifra $ 5 600- og
opover. De övrige General Motors biler var nærmest
uforandret. Chrysler böd paa en ny 8-cylindre (i rad)
De Soto til den forbausende lave pris av ? 965 fob.
Detroit og op; ogsaa en ny 8-cylindre Dodge som skal
sælges for omkring $ 1100 à $ 1 180 fob. Detroit og en
Dodge 6-cylindre til $ 835 à $ 900 fob. factory.
Chrysler-bilene "66", "70" og "77" förblir 6 cylindre biler men er
nu forsynet med större motorer og andre mindre
forbedringer. Hudson-Essex presenterer en större,
forbedret Essex og en 8-cylindre Hudson; Willys Overland
har en ny Willys Six bil til omkring ? 700 à 800 fob.
factory; Nash kom ut med sine nye modeller i Oktober,
indbefattende en 8-cylindre og to 6-cylindre typer;
’Stu-debaker og Graham Paige utviser nogle mindre
forbedringer og Hupmobile presenterer en ny otte cylindre bil
(sin nr 2) i $ 2 OOO-pris-klassen. De mindre fabrikanter
hadde ogsaa en del nyheter å vise frem. Samtidig kom
Ford ut med nye karosserier paa sine model A biler som
gir dem et noget större og solidere indtryk.
I fjoraarets haarde kamp gik ett av de mindre
auto-mobilselskaper konkurs, nemlig Stutz. Man forsöker
vistnok paa å reorganisere det nu. Konkuransen vil, om
mulig, bli endnu skarpere iaar. Pristendensen syntes
for en kort tid å være opover, men saa kom Ford,
Chevrolet og Oakland-Pontiac med prisreduktioner. Der har
været mindre stigninger i prisene paa Studebaker, Nash,
Graham Paige, Buick, Cadillac-Lasalle, Packard og
Chrysler "70" og "77". Med andre ord, de bedre biler
synes å skulde bli dyrere og de billigere biler å bli endnu
billigere. Det siges at Ford i en nær fremtid vil komme
ut med en ny iy2 ton lastebil. Forövrig, om man skal
gjöre sig til profet, er det tvilsomt at Ford i 1930 vil ha
saa godt et aar, indenlandsk, som han hadde i 1929.
Staalindustrien blev ogsaa i de sidste to maaneder
be-tydelig berört av börs-kraschet men satte allikevel op en
ny produktonsrekord i 1929. Totalproduktionen av
staal-barrer utgjorde 54 600 000 ton, ca 8 y2 % större end den
tidligere rekordproduktion i 1928. Rujernsproduktionen
paa 42 285 770 ton var 5% % större end den tidligere
rekordproduktion av rujern i 1928. Prisene var ogsaa i
aarets löp gjennemgaaende meget tilfredsstillende, saa
at jern- og staal-industrien i sin helhet i 1929 hadde
sit bedste aar siden krigens slut. En gjennemsnitspris
utarbeidet for alle jern og staalprodukter stod i 1929 i
$ 50: 61 per ton imot $ 49: 47 i 1928. Siden begyndeisen
av November har imidlertid prisene været svakt faldene
samtidig som produktionsaktiviteten faldt ifra ca 85 %
i september til under 50 % i december. Siden förste
januar har aktiviteten igjen tiltatt og staar i midten av
januar i omkring 79 % av fuld kapacitet. Prisene er
imidlertid fremdeles noget svake, og fastere priser
ventes ikke för ut paa vaaren. "Tin plate" (blik pläter)
staar nu i $ 5: 25 per box, base, automobil-plater i $ 3: 90
per 100 lbs. og rujern, gjennemsnitlig, i $ 18: 21 per
gross ton. Automobilindustrien var, i 1929,
staalindu-striens viktigste kunde med et forbruk paa ca 7 240 000
ton; dernæst kommer landets jernbaner med 6 895 000
ton og bygningsindustrien med ca 6 540 000 ton.
Eksporten belöp sig til omkring 2 270 000’ton. I 1930 vil
forbruket av staal sansynligvis bli större for
bygningsindustrien og for landets jernbaner men mindre for
automo-bilindustriens vedkommende. Landets jernbaner,
elektricitetsverk og störste industrielie bedrifter er blir anmo-
det av president Hoover om å utföre alle paatænkte
ny-bygninger, forbedringer og utvidelser snarest mulig for
å skaffe beskjæftigelse for de arbeidslöse og styrke
folkets kjöpeevne og dervid forhindre en almindelig
depression. Stat og komuner vil gjöre likedan, specielt i
retning av ny veibygning og opförelse av offentlige
!byg-ninger. Samtidig fik forretningsverdenen en yderligere
skattelettelse, vedtat av Congressen i december, som
be-regnes tilsammen å belöpe sig til $ 160 000 000. Landets
jernbaner alene har, ifölge presidentens anmodning,
planlagt for 1930 nyanskaffelser, utvidelser osv. til over en
milliard dollar ($1 000 000 000). Dette program har
alle-rede begyndt å ha den paatænkte stimulerende virkning
paa staalindustrien. United States Steel Corporation har
selv planlagt nyutvidelser til et kostende av $ 100 000 000.
— U. S. Steel Corp:s ufyldte ordres vid utgången av
hver maaned 1 de sidste tre aar gjengis her som et
in-deks paa staalindustriens aktivitet og nuværende
stil-ling:
1929 1928 1927
Januar .......... 4 109 000 4 275 000 3 800 000 ton
Februar ......... 4 144 000 4 398 000 3 597 000 „
Mars ............ 4 410 000 4 335 000 3 553 000 „
April ........... 4 427 000 3 892 000 3 455 000 „
Mai ............. 4 304 000 3 416 000 3 050 000 „
Juni ............ 4 256 000 3 687 000 3 053 000 „
Juli ............. 4 0’88 000 3 570 000 3 142 000 „
August .......... 3 658 000 3 62:4 000 3 196 000 „
September ...... 3 902 OOO 3 69-8 000 3 148 000 „
Oktober ......... 4 086 000 3 751 000 3 341 000 „
November ....... 4 125 000 3 673 000 3 454 000 „
December ....... 4 417 000 3 976 000 3 973 000 „
De förste 6—7 maaneder var ogsaa meget gode for de
övrige vigtige metaller, kobber, bly og zink.
Efterspörg-selen faldt imidlertid av betydelig de sidste 3—4
maaneder av aaret, og prisene faldt til $ 6: 25 for bly imot
$ 6: 50 ved begyndeisen av 1929 og til $ 5: 45 per 100 lbs.
for zink imot $ 6: 35 ett aar förut. Kobberprisen har
holdt sig i 18 cents per lb. men produktionen er blit
be-traktelig indskrænket. Det er sansynlig at
kobberpro-dusenterne blir nödt til å redusere sin pris hvis
efter-spörgselen ikke tiltar merkbart i löpet av de næste par
maaneder. Bly og zink kan ogsaa komme til à se endnu
lavere priser om produsenterne ikke i en nær fremtid
arrangerer en indskrænkning i produktionen.
Bygningsindustrien var i de förste ti maaneder av
1929 belastet med urimelig höie laanerente i
penge-markedet. Den totale værdi av al nybygning laa derför
ca. 16 o/c under den tilsvarende værdi i 1928. For hele
landet beregnes nybygningen i 1929 & ha belöpet sig til
omkring $ 7 800000 000. I de 37 östlige stater belöp
ny-konstruktionerne sig til $ 5 754 290 500. 1930 skulde
utvise et opsving i denne industri, omend dette neppe
vil gjöre sig gjældende för utpaa forsommeren.
Av de övrige vigtigere industrier hadde
tekstilindu-strien et godt aar i silke- og "Rayon"-branschen,
middels-godt i uldvarebranschen og forholdsvis daarlig (grundet
överproduktion) i bomuldstöibranschen,
Olie-(petroleums-) industrien hadde gjennemgaaende et nogenlunde
tilfredsstillende aar, men lider fremdeles av
överproduktion. Sansynligheten taler for at der vil bli gjordt
videre försök i 1930 paa å indskrænke produktionen
hvilket, eventuelt, vil rèsultere i höiere priser. Lær- og
skotöiindustrien hadde kun et middelsgodt. aar i 1929.
Utsigtene er for tiltagande aktivitet og, muligens, noget
höiere priser utpaa vaaren. Papier- og’
rcelluloseindu-strien hadde ogsaa et middelsgodt aar. Der er,
imidlertid, överproduktion av avispapir ("newsprint") og
kraft-papir. Kontrakt-prisen for "newsprint" for förste
halv-aar av 1930 fortsætter à $ 55 per ton, hvilken pris er
for lav til å tilläte en profit for de fleste amerikanske
fabriker. Utsigtene tyder paa lavere priser for kraft.
De övrige branscher av papirindustrien skulde fort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
