Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 25. 20 juni 1931 - Om teknikken og de eksakte videnskaber, av P. O. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der blev meget bedre og heri havde den tekniske
Udvikling sin store Andel. W. von Sombart siger i
"Højdkapitalismens Tidsålder" (1927), at "i
Kokesprocessen ligger Nøglen til Forstaaelsen af
den nye Tid".
Den tekniske Udvikling har medført, at hele
Befolkningen er langt mere naturvidenskabeligt
indstillet end før; Storindustrien har stillet store Midler
til Raadighed, de tekniske Problemer har ansporet
til rent videnskabelige Undersøgelser og Industrien
har stillet Stoffer, Instrumenter og Apparater til
Raadighed for Laboratorierne, som de tidligere
nøjsommeligt maatte fremstille selv, f. Eks. blanke og
isolerede elektriske Ledninger, Gas, Elektricitet og
Vand er nu selvfølgelige Hjselpemidler, som faas for
en ringe Pris; det samme kan siges om Reproduktionsteknikkens
Frembringelser; og Drivkraft, som tidligere var ret
besværlig at skaffe og kun kunde faas i begrænset
Maalestok er nu en yderst let tilgængelig Vare.
Fremstillingen af Præcisionsinstrumenter som
Mikroskoper o. lign. er først muliggjort gennem den
höje Udvikling af Vørktøjsmaskinerne osv.
Men rent videnskabeligt, hvorledes virker da de
Problemer, de tekniske Videnskaber arbejder med,
ind paa de rene Naturvidenskaber og omvendt?
Ja i denne Henseende er det værd at bemærke, at
et i sin Virkning paa den videre Forskning saa
frugtbart Princip som Energiprincippet ikke blev opstillet
af Fysikere af Fag – de var vel for hildede af de
herskende Anskuelser om Varmens stoflige Natur.
Energiprincippets Pionerer var som bekendt Mayer,
Joúle, Colding og Helmholtz, der dengang var Læge
og først senere blev den store Fysiker. Colding var,
som bekendt, Stadsingeniør i København.
Det var vel ogsaa et teknisk Problem, nemlig
Dampmaskinens Arbejdsevne, der foranladigede
Ingeniøren Sadi Carnot til hans berømte Arbejde, der
førte til Varmeteoriens anden Hovedsætning.
Energiprincippet betød et meget betydningsfuldt
Skridt fremad, fordi det var saa almengyldigt og
saa frugtbart; det hjälp til at skaffe Enhed paa en
Mængde omraader. Det viste sig ogsaa overmaade
værdifuldt baade i Teknikken og Biologien, men ikke
mindst blev det Udgangspunktet for nye Arbejder,
det blev Indledningen til Termodynamikken og til den
kinetiske Varmeteori, til Entropiprincippet og til
Affinitetslæren.
Et andet Forhold, hvor den tekniske Forsknings
Samvirken med den rene Videnskab har været af
overordentlig Betydning, er Liebigs Opbygning af den
organiske Kemi, hvor Arbejdet paa ud fra
Valenshypotesens Synspunkter at fremstille de organiske
Forbindelser syntetisk i stor Maalestok blev foretaget
i Industriens Laboratorier og som gjorde, at den
kemiske Forskning i sidste Halvdel af det 19
Aarhundrede førtes fra Tyskland.
Selve Forskningsarbejdet, saavel paa det tekniske
som paa det rent videnskabelige Omraade, maa snart
sætte det experimentelle i Forgrunden og snart det aprioriske.
Ørsteds Opdagelse kunde kun gøres experimentelt.
Ingen Fysiker eller Matematiker kunde have spekuleret
sig til den – paa den anden Side viser Michael
Pupins Forbedring af Telefonledninger, ved Indskydelse
af Traadruller, den aprioriske Tænknings
Værdi, idet han fik Ideen ved at læse, hvad Lagrange
i sin Mécanique Analytique (1778) havde skrevet
om Svingninger af en vægtløs Snor belastet med en
Række smaa Masser i indbyrdes lige store Afstande,
et af den matematiske Fysiks store Problemer i det
18 Aarhundrede.
Meget of té vil det jo gaa saaledes, at man søger
et og fin der noget andet. Duddell søgte at finde
Aarsagen til de Lyde af forskellig Art, som ofte høres
fra Buelamper, for at kunne fjerne disse Lyde. Et
af hans Forsøg gik ud paa at shunte Buen med en
Kondensator og han opdagede da, at Buen under
visse Forhold udsendte en ren Tone, idet der samtidig
gik Vekselstrøm i den af Buen og Kondensatoren
dannede Kreds, og han havde derved aabnet en ny
Vej, som Prof. Granqvist med god Fremgang fulgte.
Det blev dog Valdemar Poulsen, der gav os den første
virkelige Højfrekvensgenerator, Poulsen-Buen.
Det var nu nærmest tilfældigt, at Duddells Arbejde
fik saa stor Betydning paa dette Felt. Ganske vist
var Interessen for at faa fremstillet en Højfrekvensgenerator
meget stor og der var i og for sig intet
principielt i Ve j en for ud fra den fysiske Viden paa
det Tidspunkt ät løse dette Spørgsmaal, men der var
sket noget andet, som tydeligt viser, hvilke
Hindringer Forskningen kan møde, naar forkerte
Synspunkter spærrer af for en frugtbar Vej. I et Møde
i British Association i Ipswich 1895 forelagde Prof.
Ayrton Resultaterne af Friths og Rogers Arbejder
med Hensyn til Maaling af Buens "Modstand" og
det var her Begrebet: negativ Modstand kom frem.
Men det kappedes man fra alle Sider om at bevise
var en Umulighed og Spørgsmaalet om Farklaringen
eller Striden om Ord og Begreber tog hele Interessen,
saaledes at selve Kendsgerningen: Friths og
Rogers lagttagelser, hvis Rigtighed man ikke
bestred, gled i Baggrunden og slet ikke blev udviklede
og udnyttede, tiltrods for den meget betydningsfulde
Udnyttelse af Friths og Rogers Opstilling som elektrisk
Svingningsgenerator laa overmaade nær. Ved
en let Ændring var deres Opstilling blevet til Duddel
Buen, som kom nogle Aar senere og nærmest ved en
Tilfældighed.
Hvor den Vej, der fører fremad, findes er ofte
ganske uberegneligt – derför maa Forskeren ikke
mindst i de tekniske Videnskabers Laboratorier
være overmaade frit stillet med Hensyn til hvilke
Veje, han vil slaa ind paa. Et kan man nog sikkert
sige med Bestemthed, nemlig at en saadan
Overlegenhed, som den der prægede Hertugen af
Cavendish, der gemte sine Arbejder i sin Skrivebordsskuffe
– de blev først udgivne af Maxwell 1879 –
69 Aar efter Cavendish’ Død – vil have meget
vanskeligt ved at føre til frugtbringende Resultater.
Man kan nu godt indse, at Otto van Guerickes og
Franklins Arbejder ikke kunde føre til et dybere
Indblik i den elektriske Gnists Natur endsige i
Elektricitetslæren, men det var ganske uberegneligt,
at det blev Sidevejen over Galvanis Frølaar, som igen
førte til Voltas, Ørsteds og Faradays Arbejder, der skulde
blive Indgangen til den moderne Elektroteknik. Havde
man efter Franklin kun arbejdet paa at udnytte
Atmosfærens elektriske Kræfter var man næppe
kommet nogen Vegne. Langt frugtbarere viste
Ingenioren Coulombs beskedne Laboratorieforsøg med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
