Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÄFTE 9
SEPT. 1931
TEKNISK TIDSKRIFT
INNEHÅLL: Nogle Bidrag1 til den tekniske Finhedsanalyse, av Professor, Dr A. H. M. Andreasen. - Om
bomullens kemiska egenskaper och sammansättning, av Sigurd Köhler.
NOGLE BIDRAG TIL DEN TEKNISKE FINHEDSANALYSE.1
Av Professor, Dr A. H. M. ANDREASEN, Köpenhamn.
Da jeg i Efteraaret traf Aftale om mine to
Foredrag om Malefinheden, dens Bestemmelse og dens
Betydning i Teknikken, skrev jeg til Kommerceraad
ENSTRÖM, at jeg meget vel vidste, hvor
betydningsfulde Bidrag Sverige har givet til Finhedsanalysen;
- saa betydelige, at man vei kan sige, at den
moderne Finhedsanalyse er grundet her i Landet. Jeg
tænker i denne Forbindelse navnlig paa Arbejder af
ATTERBERG, OSEEN, ODÉN, SVEDBERG m. fl.; men
selv om jeg maaske derfor ikke har saa forfærdelig
meget nyt at fortælle Dem, er det mit Haab alligevel
at møde nogen Interesse for mine Arbejder paa disse
Omraader, og om mulig at vende hjem herfra med
nye Impulser. Mit Ræsonnement har da ogsaa været,
at kunde jeg ikke vække Interesse her, kunde den
ikke vækkes noget andet Sted.
Som angivet i Foredragets Titel har jeg kun isinde
at behandle Finhedsanalysen, for saa vidt som dens
Tilknytning til Teknikken er umiddelbart
iøjnefaldende. Endvidere vil jeg kun behandle saadanne
Tilfælde, hvor Finheden er en umiddelbart
konstaterbar Egenskab; d. v. s. vi udelukker hele den Stofklasse
fra vor Betragtning, der betegnes som Kolloiderne,
ihvorvel det her har været muligt at føre en Række
fremtrædende Egenskaber tilbage til en ganske
særlig, men kun indirekte konstaterbar Finhed.
Først vil vi se noget nærmere paa, hvorledes vi
bedst kan definere den Egenskab hos de faste Stoffer,
som vi betegner med Ordet Finhed.
Findeler vi en Klump af et eller andet fast Stof,
or det en let tilgængelig Erfaring, at Stoffet skifter
Karakter, efterhaanden som Finheden skrider frem.
Benævnelser som sandet, melet, sodagtig o. s. v. giver
da ogsaa allerede en vis Karakteristik af Finheden
hos det paagældende Stof. For den, der bestræber
sig for at udtrykke de forskellige Stofegenskaber i
talmæssig Fonn, vil en saadan rent kvalitativ
An-givelsesmaade dog være utilstrækkelig; men selv om
man ved mange Lejligheder i Teknikken, hvor
findelte Stoffer kommer i Betragtning, har fundet en
talmæssig Angivelsesmaade ved at opgive, hvor stor
ön Brøkdel af det paagældende Stof, der er istand til at
passere en given Sigte, er en saadan Finhedsangivelse
dog alt for utilstrækkelig overalt, hvor det drejer sig
L Foredrag holdt i Ingeniörsvetenskapsakademien Torsdag
den 15 Jan. 1931.
om en nærmere Udforskning af Finhedens Betydning
for Produktets videre Anvendelse. Man har her
tidligere søgt at komme igennem med en enkelt
Talstørrelse ud fra følgende Betragtning:
Havde vi kun med Stoffer at gøre, hvor alle
Kornene indenfor det samme Produkt er lige store,
kunde vi paa tydelig Maade karakterisere Finheden
talmæssigt ved blot at angive Kornenes Størrelse k.
Selve Begrebet Kornstørrelse kan vi passende
definere som Kantlængden hos den Tærning, der har
samme Vol. som det betragtede Korn. Vil vi som
Maal for Finheden foretrække en Talstørrelse F, som
vokser med denne, kan vi som saadan tage den
reciprokke Værdi af Kornstørrelsen, d. v. s. vi sætter
...(i)
’-i-.....................
Efter en kendt Sætning kan imidlertid den saaledes
definerede Størrelse F opfattes som et Maal for
Stoffets Overflade pr. Volumeneenhed o (af Stoffet i
kompakt Tilstand), og opfatter vi de enkelte Korn
som Tærninger, kan vi skrive
F =
6
Rigtigheden af dette kan vi let indse ved at
betragte en Eenhedstærning af Stoffet. Her er til at
begynde med k - l, d. v. s. F = l og o - 6. Halveres
efter de tre Retninger, faas k - 1/2, d. v. s. F = 2 og
0 = 6-2. Halveres endnu en Gang, faas k = 1/4, d. v. 8.
F = 4 og o - 6 . 4 o. s. v. Ud fra denne Ækvatiori kan
vi nu udvide vor Angivelsesmaade af Finheden til
ogsaa at kunne omfatte Stoffer af ulige store Korn,
idet vi da stadigvæk ved o vil forstaa Stoffets
Overflade pr. Vol.-eenhed (den specif. Overfl.) og
stadigvæk opfatter de enkelte Korn som Tærninger. Man
vil indse, at Størrelsen k paa denne Maade kan
opfattes som Størrelsen af det Korn, hvis Overflade er
Middeltallet af samtlige Kornoverflader i det
paagældende Produkt.
I enkelte Tilfælde bliver den saaledes definerede
Finhed netop et Maal for den Virkning, vi søger hos
Stoffet; men i langt det overvejende Antal Tilfælde
1 Teknikken, f. Eks. i saadanne, hvor det
paagældende Stof skal deltage i en efterfølgende Reaktion,
vil Angivelse af Finheden ved et enkelt Tal hurtigt
vise sig utilstrækkelig, og dette af den simple Grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
