Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
TEKNISK TIDSKRIFT
12 SEPT. 1931
at det her ikke er ligegyldigt, om Stoffet foreligger
som tilnærmelsesvis lige store Korn eller som Korn
af vidt forskellig Størrelse.
Vil man under saadanne Forhold sætte Skei ved
Hjælp af Finheden, maa denne ikke angives ved et
enkelt Tal, men ved en Talmængde, d. v. s. ved en
Kurve,1 og som saadan kan man bekvemt anvende
den saakaldte F or deling skurv e V(k), der angiver,
hvorledes Stofmængden i Produktet fordeler sig paa
de forskellige Kornstørrelser; d. v. s. man afsætter som
Abscisse Kornstørrelsen k og som Ordinat den saa-
Fig. l a.
kaldte Stoffordeling V(k) (sml. Fig. l a), og
Kurven bestemmes da saaledes, at Arealstrimlen V(k)dk
bliver et Maal for den Brøkdel af den betragtede
Stofmængde, hvis Kornstørrelse ligger inden for
Omraadet k og k + dk. En anden, meget i Praksis
anvendt Kurve til Angivelse af et Stofs Finhed er
Fordelingskurvens Integral, den saakaldte
Karakteristik C (Å); d. v. s. man afsætter som Abscisse
stadigva^k Kornstørrelsen k, men som Ordinat den
Brøkdel af den betragtede Stofmængde C (k), hvis
Kornstørrelse er mindre end k (sml. Fig. l b). Selv
om endog en saadan Angivelsesmaade af Finheden
kan være utilstrækkelig, i det ogsaa Oplysninger
vedrørende Kornenes Opbygning og Form kan være
nødvendige, vil vi i det følgende holde os til denne,
og vi skal ved et Par Eksempler se, at den gør os
Fig. l b.
istand til at gennemføre Beregninger over en Række
andre af Finheden bestemte vigtige Størrelser og
Funktioner. Vi kan altsaa skrive:
> = C»(A),................ (3)
j
/C!
V(k)dk=-.C(k}..................(4)
og \V(k)dk = l,
Sml. ANDREASEN, Kolloidchem. Beihefte 27, 370 (1928).
.(5)
idet /?1 og k2 angiver henholdsvis den mindste og
største Kornstørrelse i Produktet.
Ligesom vi har defineret en Kurve F (A), der
angiver, hvorledes Stoffet (d. v. s. Stofvægten)
fordeler sig paa de forskellige Kornstørrelser, kan vi
opstille en tilsvarende Kornantalfordeling skurve
N’’(k) og Overfladefor deling skur ve O’(k\ der
angiver, hvorledes henholdsvis Produktets Kornantal
cg Overflade fordeler sig paa de forskellige
Kornstørrelser. Disse Kurver kan vi udtrykke ved Hjælp
af Vægtfordelingskurven paa følgende Maade:
Betragter vi en Kornfraktion V(k)dk, vil
Korn-antallet i denne være
^(*,d*=c1.r(|d*,c;JV’(ft)=Cir_W,........(6)
hvor c.L er en Konstant, der mestemmes ved, at hele
det betragtede Kornantal sættes lig l (100 pCt). Paa
samme Maade faas for O verf ladefor delingskurven:
O’ (k) d k = r2 N’ (k) dk . k2, c: ()’ (k) = c2 V^-W <>:
n*}
hvor lige som før Konstanten c2 bestemmes ved, at
hele den betragtede Stof o verf lade er lig 1.
Under Forudsætning af at Kornene opfattes som
Tærninger, kan Finheden F bestemmes: Betragter vi
saaledes en Rumeenhed af Stoffet, faas her
v(k)t
k
i T’
............(8)
Det samlede Komantal i Rumeenheden n kan ogsaa
beregnes, idet dette faas at være:
A-1
Vi kan nu beregne Størrelsen af det Korn km
hvis Vol. er Middeltallet af samtlige Kornvolumina i
Produktet.
Dette Korns Vol. faas nemlig at være:
:/(k) dk
’dk
og endelig k.m 3. Rod af dette.
Dette Korn har i Alm. ikke samme Størrelse som
det, hvis Overflade er Middeltallet af samtlige
Kornoverflader i Produktet, idet dette sidstes Størrelse
jo er lig l/F (sml. Formel 8).
Efter denne lille Tur rundt i Finhedsanalysens
Mathematik vil vi gaa over til selve Analysens
Methoder. Som jeg allerede har sagt, vil vi udtrykke
(.t Stofs Finhed ved at henføre visse Stofmængder
til. visse Kornstørrelser, og viLvi som Udtryk for
Kornstørrelse ikke nøjes med Begreber som
Maskevidder. Slemmehastigheder o. L, maa vi altsaa se os
om efter en Methode til selve denne Størrelses
Bestemmelse. Ved Korn af saa uregelmæssig en Förrn
som den, vi finder’ i Teknikken, f. Eks i Malegodser,
vil man hurtigt indse, at den eneste blot nogenlunde
let tilgængelige og definerbare Størrelse her er Kor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
