- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1931. Kemi /
68

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

TEKNISK TIDSKRIFT

12 SEPT. 1931

ning", Slemning eller Sedimentation. Som vi senere
skal se, tyder meget dog paa, ät vi kan komme uden
om Slemningen, som baade er den unøjagtigste og
be-sværligste af de tre. Jeg skal her erindre om, at
Sigtning endnu bekvemt lader sig gennemføre ned
til Kornstørrelser af noget under 0,1 mm, at
Slem-ning bedst kan gennemføres i Omraadet 0,1-0,01 mm,
og at Sedimentationsanalysens Omraade strækker
sig med Vand som Medium lige fra ca: 0,03 mm og
næsten ned til Kolloiderne, d. v. s. ned til ca: 0,0001
unn. Vi stillede os før deri Opgave ved Angivelsen
ii f et Stofs Finhed ikke blot at henføre
Stofmængden til Maskevidder eller Slemme- og
Sedimenta-tionshastigheder, men til Kornstørrelsen som saadan,
og det ligger derfor nær ved Hjælp af den beskrevne
Tælle-Ve j e-Methode at udfinde Relationerne mellem
Kornstørrelsen og disse andre Størrelser. Jeg skal
i det følgende omtale nogle Undersøgelser, som er
foretaget paa mit Laboratorium over disse Ting,
nemlig 1) om Relationen mellem Maskevidde og
Kornstørrelse,1 2) orn Gyldigheden af STOKES’ Lov
for ikke kugleformede Partikler2 och 3) om
Relationen mellem Slemmehastighed og Kornstørrelse.3

Hvad angaar Sigterne, skulde man her tro, at det
i og for sig var lige saa godt at angive et Stofs
Finhed ud fra Maskevidder som ud fra
Kornstørrel-sor. Dette er imidlertid en Fejltagelse, som man
straks bliver opmærksom paa, naar der spørges:
Hvad er egentlig en Sigtes Maskevidde? Ja saa
længe vi har med nøjagtige og regelmæssigt væve’de
Duge at gøre, er deres Maskevidde let nok at faa fåt
paa, men desværre er Sigteduge, og navnlig da de
fineste, som forøvrigt har den største Betydning ved
den tekniske Finhedsanalyse, næsten aldrig
regelmæssige nok. Men hvor stor er da Maskevidden i
ön uregelmæssigt vævet Sigte? Ja, fra et Synspunkt
kan den naturligvis sættes lig Middeltallet af
samtlige Maskevidder i Dugen, og fra et andet lig
Vidden af den største forekommende Maske. I
Virkeligheden er den ingen af Delene, men en Mellemting.
Man kunde tro, at disse Uregelmæssigheder var saa
smaa, at den Rolle, de spiller, var underordnet; men
dette er en stor Fejltagelse, og ganske nye
Undersøgelser, bl. a. foretaget i Tyskland i Anledning af
de internationale Bestræbelser for en Standardisering
af Sigtedugene har vist, at en enkelt Fejlmaskerække
kan give et Resultat svarende til det, der vilde
fremkomme med en Sigte endnu grovere end den nær-

i ANDERSEN, "Zonient" 20, 224 (1931).

z ANDREASEN, Kolloid-Ztschr. //8, 175 (1929).

«J ANDREASEN, Kolloid-Ztschr. //f), 48 (1929).

mest grovere i den tyske Standardserie, c: en Sigte
med ca: 30 pCt større Maskevidde. Ulemperne ved
disse Uregelmæssigheder viser sig bl. a. ved idelige
Stridigheder, f. Eks. naar en Cementmølle er
garanteret en vis Ydelse ved et vist Kraftforbrug af et
Produkt med en Finhed opgivet ved saa og saa lille
en Sigterest paa en nærmere angivet Sigte. Alle
disse Ulemper forsvinder imidlertid, saasnart man
istedet for Maskevidder gaar over til at anvende
Begrebet: Sigtens Kornskel, c: den Kornstørrelse, ved
hvilken Sigten fraktionerer under de valgte
Sigteomstændigheder. Denne Størrelse bestemmes nu een
Gang for alle paa følgende Maade:

Først maa vi vælge Sigteomstændighederne
saaledes, at vi paa letteste Maade opnaar en god
Rensigtning, d, v. s. vi maa ud fra praktiske Forsøg
fastlægge Stofmængde, Sigtemaade og Sigtetid in. m.
Sigtens Kornskel under de valgte
Sigteomstændigheder bestemmes nu, idet den fastsatte Mængde af
det paagældende Stof sigtes i den fastsatte Tid,
hvorefter den gennemfaldne Stofmængde fjernes.
Der sigtes endnu et Par Minutter, og den lille
Kornmængde, der nu yderligere falder igennem, samles og
opbevares. Dernæst tømmes Sigten for den
tilbageholdte Rest, og det tidligere gennemfaldne Gods
sigtes endnu en Gang i den fastsatte Tid. Naar
denne Tid er gaaet, vil der altid være en lille
Kornmængde tilbage paa Sigten, og ogsaa denne samles
og opbevares. I begge de saaledes fremkomne smaa
Stoffraktioner bestemmes nu Kornstørrelsen ved
Tælling og Vejning. Er Bestemmelserne rigtig
udførte, vil de to fundne Tal ligge ganske tæt op ad
hinanden, og det er deres Middeltal, vi vedtager at
benævne som Sigtens Kornskel (overfor det
paagældende Stof og under de valgte Sigteomstændigheder).
Ved nu i Fremtiden at henføre Sigteresultatet til
dette istedet for til en Maskevidde vil al
Uoverensstemmelse kunne hæves, hvilket bl. a. viser sig ved.
at en grafisk Afbildning af en Sigteseries Resultater
fra Undersøgelsen af et Malegods altid giver ön
takket og derfor urigtig Kurve, naar disse henføres
til Maskevidderne, medens man faar en jevnt
forløbende Karakteristik ved at henføre Resultaterne
til de paagældende Sigters Kornskel, d. v. s. til
Kornstørrelsen. Medens Forholdet mellem Kornskel og
Maskevidde for regelmæssigt vævede Sigter i Alm.
ligger indenfor Omraadet 0,8-0,9, vil det ofte for
de uregelmæssigt vævede ligge betydeligt over 1.
Den her angivne Justeringsmaade er allerede bragt
i Anvendelse af forskellige Cementproducenter.

(Forts.)

OM BOMULLENS KEMISKA EGENSKAPER OCH

SAMMANSÄTTNING.

Av SIGURD KÖHLER.

(Forts. fr. sid. 64.)

Oxi- och hydrocellulosa.

Genom inverkan av oxidationsmedel eller syror
på bomull förändras den i fibrerna ingående
cellulosans egenskaper i större eller mindre grad be-

roende på huru kraftig den ifrågavarande
behandlingen varit. I allmänhet kan härvid påvisas
en mer eller mindre genomgripande såväl fysikalisk
som kemisk förändring hos fibercellulosan. Har
bomullen utsatts för oxidation, brukar den kemiskt
förändrade cellulosan benämnas oxicellulosa och vid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:12:09 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tektid/1931k/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free