Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 OKT. 1931
KEMI
77
i Tabel 3, og man ser, at ogsaa disse bekræfter Stokes’
Lov.
Det sidste, jeg skal omtale for Dem, er et
Apparat til Finhedsanalyse efter den saakaldte
Pipette-methode, specielt konstrueret for tekniske
Undersøgelser.
I en stor Række Tilfælde er Stoffernes Finhed
blevet saa stor, at hverken Sigtning eller Slemning
er anvendelige til Finhedsbestemmelsen. Man
benytter saa Sedimentationsprocessen, idet man paa
forskellig Maade undersøger Bundfældningsforløbet
af Stoffet i en stUlestaaende Vædske. Blandt de
talrige her angivne Apparattyper er deres
Overlegenhed, ved hvilke den saakaldte Pipettemethode
kommer i Anvendelse, allerede fastslaaet i
agrikultur-tekniske Kredse, navnlig da, naar det drejer sig om
at faa et mere end ret kvalitativt Billede af Finheden
hos det paagældende Produkt. Methoden gaar ud paa,
at man ved Prøveudtagning med en Pipette
undersøger, hvorledes Stofkoncentrationen i en vis Dybde
af en oprindelig homogen Opslemning varierer med
Tiden. Methodens Overlegenhed overfor de tidligere,
hyppigst benyttede Fremgangsmaader, ved hvilke
man ud fra en Undersøgelse af Bundfældningens
Forløb - f. Eks. ved Bestemmelse af den til enhver Tid
endnu i Opslemning værende Stofmængde - ad
Omveje søger at bestemme det paagældende Produkts
Karakteristik, lader sig aabenbart føre tilbage til
følgende ubestridelige Fordele: 1) Det primære
Maaleresultat er her et direkte Udtryk for den
Størrelse, der ønskes bestemt. 2) Saavel Konstruktion
som Betjening af de her anvendte Apparater er
overordentlig simpel. 3) Maaleresultaternes
Usikkerhed er saa ringe, at den analytiske Vægts
Maalenøj-agtighed i fuld Udstrækning kan udnyttes. 4) Man
kan her med Fordel arbejde med relativt tynde
Op-slemninger, f. Eks. med en Koncentration af 2 g i
Literen, hvorved en forstyrrende Koagulation, som
ofte kan forrykke et Resultat med Hundreder af pCt.,
kan begrænses til et Minimum. 5) Methodens
Maale-omraade strækker sig, ialtfald under Anvendelse af
passende viscose Vædsker lige fra Kornstørrelser af
ca: 0,,3 mm, d. v. s. fra de halvfine Sigter og ned
til Kolloiderne, d. v. s. ned til Kornstørrelser, hvor
der næppe mere finder en Bundfældning Sted.
I Modsætning til nogle af mig tidligere beskrevne
Apparater har det, der nu skal omtales1, saa smaa
Dimensioner, at den forud for Analysen gaaende,
nødvendige Homogenisering af Opslemningen kan
foretages ved en simpel Venden rundt af Apparatet
i Stedet for ved en særlig Omrøring. De smaa
Dimensioner har imidlertid ikke bevirket en
nævneværdig Nedsættelse af Maalenøjagtigheden og er
tillige fordelagtig der, hvor Dispersionsmidlet er
særlig kostbart, f. Eks. i saadanne Tilfælde, hvor man
paa Grund af Produktets Grovhed maa anvende en
særlig viscos Vædske, saasom Glycol eller Glycerin,
der i Regelen begge er udmærkede
Dispersions-midler.
Fig. 7 a og b viser Apparatets Indretning og
Dimensioner. Det ses at bestaa af en Cylinder TF, i
hvis med Tilslibning forsynede Lukke Pipetten P er
fast anbragt. Pipettestilken, som er et Kapillarrør,
i Sml. ANDREASEN, Ber. der Deut. keram. Ges. 11, 249
(1930).
W
Fig. 7 a og b.
ender 25-30 mm over Flaskens Bund. Som man ser,
er Lukket forsynet med et Hul L, saaledes at
Indsugningen i Pipetten kan foregaa uhindret. Under
Apparatets Omrystning holdes dette Hul lukket med
en Finger.
Fremgangsmaaden ved Analysens Udførelse er nu
den, at en Opslemning med 10 å 20 g Stof pr. Liter
enten overføres til eller fremstilles i Cylindren, idet
denne passende fyldes til øverste Mærke. Naar
Pipetten er bragt paa Plads, homogeniseres
Opslemningen, idet Apparatet nogle Gange vendes op og
ned, hvorefter det henstilles til Sedimentation, idet
samtidig Tidspunktet for dennes Begyndelse noteres.
Nu maa imidlertid Opslemningens
Begyndelseskon-centration c0 kendes, og denne kan naturligvis
beregnes af den benyttede Stofmængde og
Opslemningens Volumen V. Den kan dog ogsaa bestemmes
derved, at man straks efter Apparatets Henstilling,
d. v. s. saa tidligt, at de sidste grove Korn endnu
ikke har passeret Pipetteaabningen, udtager en
Prøve (den saakaldte Nul-Prøve), der da vil
indeholde Stofmængden i den oprindelige Koncentration.
Denne Fremgangsmaade er naturligvis særlig
bekvem, hvor den til Fremstilling af Opslemningen
benyttede Stofmængde er ukendt, f. Eks. fordi den
forelaa i vaad Tilstand. Man bestemmer nu ved
Prøveudtagning til passende Tidspunkter £,
hvorledes Koncentrationen i Pipetteaabningens Dybde c
aftager med Tiden, og en Betragtning af
Sedimentationsprocessen vil vise, at for hver saaden Prøve vil
Størrelsen ct!c0 angive en Ordinat af Produktets
Karakteristik, medens den tilsvarende Abscisse, alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
