Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1. Jan. 1932 - A. H. M. Andreasen: Malefinheden i Teknikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor de findelte Stoffer anvendes; men ogsaa fordi
vi i Alm. i det enkelte Tilfælde er istand til at gribe
ind overfor den. I langt de fleste Tilfælde regulerer
vi jo Finheden ved Hjælp af den saakaldte
Formaling, en Proces, der i en Række Industrier endog
er en af de mest dominerende; men selv om
Teknikken saaledes forlængst har indset Nytten af at
anvende Formaling, er vort Grundlag overordentlig
usikkert, saasnart det drejer sig om at afgøre, i
hvilken Udstrækning og paa hvilken Maade Formalingen
i det enkelte Tilfælde bør bringes i Anvendelse. Til
en Besvarelse af dette Problem er det, at
Finhedsanalysen skal hjælpe os. Imidlertid har Problemet
to Sider: 1) Hvilken Art og Grad af Finhed er det,
der ønskes? 2) Hvorledes kan, denne Finhed bedst
tilvejebringes?
For at finde Svaret paa det første Spørgsmaal maa
vi kende det paagældende Produkts videre Skæbne.
Forsøger vi imidlertid at følge de i Teknikken
anvendte eller fremstillede findelte faste Stoffer, vil
der for os aabne sig et overordentlig mangefarvet
Billede, ved nærmere Eftersyn endog saa
mangefarvet, at Vanskelighederne ved her at gaa
systematisk frem hurtigt vil overstige vore Evner. I det
stort Antal Tilfælde er det dog vort Ønske, at det
paagældende Stof skal deltage i en paafølgende
Reaktion, og da Talen er om et fast Stof, bliver det altsaa
et heterogent Reaktionssystem, vi kommer til at staa
overfor. Som Eksempel paa saadanne Stoffer skal
nævnes Malme, Murbrugstoffer, Gødningsstoffer,
Kulstøv, forskellige keramiske Raastoffer m. m. Af de
nævnte Eksempler vil vi se, hvor stærkt
Reaktionsbilledet veksler fra det ene Tilfælde til det andet;
men trods denne Vekslen, og jeg kan vei tilføje,
trods de abstrakte Videnskabers iøjnefaldende
Mangel paa Interesse for de i Teknikken saa langt
dominerende heterogene Reaktioner, er det dog
efterhaanden, takket være enkelte Pionerarbejder
lykkedes at skaffe en vis Oversigt over de
Lovmæssigheder, der her har Gyldighed. Man har saaledes
hidtil fundet Bekræftelse paa den af Nernst ved
Aarhundredeskiftet opstillede Theori, efter hvilken
det er den Hastighed, med hvilken de reagerende
Stoffer diffunderar til Reaktionszonen, der er den
bestemmende. Anvendt paa en simpel kemisk
Opløsningsproces, som f. Eks. Opløsning af
Magniumoxyd i fortyndet Saltsyre vil Nernsts Theori derfor
kunne udtrykkes paa følgende Maade: Udsætter vi
en Overfladeenhed af Magniumoxydet for en
uendelig stor Mængde fortyndet Saltsyre af
Koncentrationen c, kan man her regne med, at der i selve
Grænsefladen praktisk talt øjeblikkelig indstiller sig
Ligevægt, idet den her tilstedeværende Syre
forbruges. For at Reaktionen skal kunne skride videre
frem, maa der diffundere ny Syre til, medens den
opstaaede Magniumklorid efterhaanden dif f underer
bort. Det bliver saaledes alene Tilførselshastigheden
af Saltsyre, der bestemmer Reaktionshastigheden, og
indretter vi os nu saaledes, at vi – f. Eks. ved
konstant Omrøring – opretholder den oprindelige
Saltsyrekoncentration c, saasnart vi har fjernet os
Afstanden y fra Grænsefladen, jfr. Fig. 1, kan
Reaktionshastigheden (d. v. s. Diffusionshastigheden)
udtrykkes ved Differentialækvationen
dS / dt = D c / y, . . . (1)
hvor S er den i Opløsning gaaede Stofmængde,
t Tiden och D en Konstant (c: Diffusionskonstanten).
For det betragtede System bliver altsaa, naar alt
andet holdes konstant, den opløste Stofmængde
proportional med Tiden og den forhaandenværende
Overflade. Ligningen giver tillige et Indtryk af
Omrøringens Indflydelse, idet en forøget Røring vil
formindske y; endvidere af Temperaturens Betydning,
idet en Forøgelse her vil forøge D.
Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>