Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1. Jan. 1932 - A. H. M. Andreasen: Malefinheden i Teknikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fineste Andele her virker ind. Fremdeles ved
Brændingen af Silikasten, idet det anvendte
Kvartsmateriales Omdannelse til Kristoballit begunstiges ved
voksende Finhed. At Malefinheden maa afpasses
Døje, naar det drejer sig om Produkter, hvortil der
stilles særlig store Krav er ogsaa velkendt, f. Eks.
fra Fabrikationen af Isolatorer. Ogsaa i den for
hele Metallurgien saa vigtige Malmopberedning er
Tilvejebringelsen af en nærmere bestemt Finhed
afgørende. Dette gælder f. Eks. ved al tør og vaad
Sortering, men ogsaa ved den i de senere Aar saa
stærkt udviklede Flotationsproces, hvor meget store
Materialmængder skal males ned til stor Finhed.
Ser vi tilbage paa de fremdragne Eksempler, kan
vi i det store og hele formulere de Ønsker, der her
næres, ved at de anvendte Materialers Korn skal
bringes ned under en vis, ved det enkelte Tilfælde
nærmere bestemt Størrelse, medens det er
uvæsentligt eller endog uheldigt, at en Del af Produktet
kommer til at foreligge som endnu finere Korn.
Et klassisk og meget vigtigt Eksempel fra de
findelte Stoffers Anvendelse, hvor det ikke i saa høj
Grad er selve Kornstørrelsen som den Maade,
hvorpaa Stoffet fordeler sig paa de forskellige
Kornstørrelser, der har Betydning, har vi fra alle de Tilfælde,
hvor Mellemrumsvoluminet i det af løse Korn
opbyggede Produkt spiller ind. Dette gælder f. Eks.
Materialer til Indfyldning i Skaktovne, Filter- og
Støbesand og navnlig de i Vejbygningen, og i Beton- og
Formstenindustrierne anvendte Fyldmaterialer. Selv
om det ikke altid her drejer sig om formalede
Stoffer, vilde det dog være unaturligt at forbigaa en
Omtale af disse Forhold ved denne Lejlighed. I de
sidstnævnte vigtige Tilfælde er det den
Stoffordeling, der giver den tætteste Opbygning, man
tilstræber, og talrige er de dels rent praktiske dels
theoretiske Forsøg, der er gjort paa at bestemme denne.
Hvad angaar de theoretiske Overvejelser, gaar disse
alle ud paa, at man ud fra ordnet opbyggede
Systemer af Kugler søger at slutte sig til den ideale
Kornfordeling, idet man først opbygger et System af lige
store, hinanden tangerende Kugler, hvorefter man
udfylder Rummene mellem disse med mindre, efter
disse Rums Størrelse afpassede Kugler. Imidlertid
er saadanne Systemer naturligvis meget forskellige
fra de i Praksis forekommende Kornsystemer. For
det første drejer det sig her aldrig om Kugler,
endsige lige store Kugler, og for det andet er ordnede
Komsystemer, ja blot saadanne, hvor de største
Korn først er bragt paa Plads, hvorefter det finere
Materiale er fyldt ned mellem disse, ret sjældne. Jeg
har tidligere vist[1], at der ikke er noget ivejen for,
at Problemet Kornsammensætning-Kornmellemrum
kan behandles mathematisk under den udtrykkelige
Forudsætning, at det drejer sig om Produkter af
uregelmæssig formede Korn, hvor alle mulige
Kornstørrelser under en vis Grænse er tilstede, og hvor
Kornene forefindes uden nogen som helst Orden. Jeg
har i den Anledning gjort Anvendelse af det fra
Geometrien kendte Ligedannethedsprincip, idet jeg
definerer to Produkter som ligedannede, naar deres
Karakteristikker kan bringes til at fälde sammen, ved
at Eenheden for Kornstørrelse i det ene af
Produkterne vælges af passende Størrelse. Dette kan
populært udtrykkes derved, at de to Produkter ser ganske
eens ud, naar det fineste af dem betragtes i et
Forstørrelsesglas, der giver dette Produkts groveste
Korn samme Størrelse som de groveste Korn i det
andet Produkt.
Nu vil en Regning, som jeg ikke skal trætte Dem
med her, vise, at den nødvendige og tilstrækkelige
Betingelse for, at man, ved paa passende Maade at
tilsætte grovere og grovere Korn til et Produkt kan
opnaa, at Ligedannethed med det oprindelige
Produkt bibeholdes, er, at Produktets Karakteristik
vedblivende tilfredsstiller Ligningen:
C(k) = ckq,
hvor c er en Konstant, bestemt derved, at hele den
betragtede Stofmængde skal udgøre f. Eks. et kg.
Den søgte Betingelse opfyldes altsaa af en enkelt
uendelig Skare af Karakteristikker, nemlig den paa
Fig. 2 viste. For ethvert saadant Produkt vil altsaa
den ved Sigtning med en vilkaarlig Sigte
gennemfaldende Dei altid være ligedannet med det
oprindelige usigtede Produkt. Nu vil man med Hensyn til
Mellemrumsvoluminet – som vi kan definere som
den Brøkdel v i pCt. af Stoffets samlede Volumen,
der udgøres af det frie Rum mellem Kornene – indse,
at dette for alle ligedannede Produkter maa være det
samme, idet jo Mellemrum og Stofmængde ved en
almindelig Forstørring vil vokse i samme Forhold.
Den nævnte Beregning viser endvidere, at for en
Skare Produkter som den ved Ovenstaaende Ligning
angivne vil Mellemrumsvoluminet aftage symbatisk
med q, d. v. s. at vi i et Produkt af lige store Korn
svarende til q-Værdien oo vil have den løseste
Opbygning, hvorimod et Produkt med retliniet Karakteristik
vil have en tættere Opbygning, og et Produkt, hvis
 |
Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
