Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Häfte 2. Febr. 1932
- Evert Norlin: Beräkning av tryckminskningen vid oljors strömning genom rörledningar
- A. H. M. Andreasen: Malefinheden i Teknikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
till barreis (= 42 gals.) per timme multiplicera
trycket med 1,43. Vid beräkning av trycket per kv.-tum
och eng. mil istället för trycket per kv.-tum och 100
fot multiplicera det senare med 52,8.
För att underlätta omräkning till metersystemets
motsvarande måttenheter meddelas följande data:
| 1 tum = 1" = 25,4 mm och | 1 mm = 0,03937 tum |
| 1 fot = 1’ = 0,3048 m | 1 m-=3,281 fot |
| 1 eng. mil = 1,609 km | 1 km = 0,6214 eng. mil |
| 1 U. S. A. gallon = 3,785 liter | 1 liter = 0,264 U. S. A. gallons |
| 1 lbs pr kv. tum = 0,0703 kg/cm2 | 1 kg/cm2 = 14,22 lbs per kv. tum |
MALEFINHEDEN I TEKNIKKEN.
Av Professor, Dr A. H. M. Andreasen, Köpenhamn.
(Forts. fr. sid. 8.)
For nu at underkaste den opstillede Theori en
eksperimentel Prøve blev der foretaget en Række
Bestemmelser af Mellemrummet v i forskellige
Produkter opbyggede af Korn fra et paa Valseværk
sønderdelt Flintprodukt, og alt eftersom Produktet
forelaa løst eller fast sammenrystet er Størrelsen v
betegnet som vi eller vf. Fig 3 viser, hvorledes
Mellemrummet i Produkter af lige store Korn varierer med
 |
Fig. 3.
|
Kornstørrelsen. Efter Theorien skulde det være
konstant, og vi ser, at dette i det store og hele ogsaa
er Tilfældet, idet der dog med aftagende
Kornstørrelse finder en ringe Stigning Sted. Dette maa
sandsynligvis forklares ved, at smaa Korn som Følge
af deres ringe Vægt har Tilbøjelighed til at lejre
sig løsere end store. Fig. 4 viser en Række
Produkter opbyggede efter den opskrevne Ligning med
forskellige q-Værdier, og Fig. 5 viser, hvorledes de
for disse Produkter fundne v-Værdier varierer med q.
Ogsaa her finder vi en Bekræftelse af Theorien, idet
man dog ser, at der paa Grund af de smaa Korns
Tilbøjelighed til at lejre sig løsere ingen Grund er
til at gøre q mindre end 1/2 à 1/3. Paa Billedet er
tillige angivet Mellemrummet for den tættest mulige
Blanding af de tre Kornfraktioner, hvis Data paa
Fig. 3 er betegnet med udfyldte Cirkler. Endvidere
er angivet Mellemrummet for et Produkt opbygget
efter den i Bygningsfaget velkendte "Fullerkurve".
Denne ad eksperimentel Vej fundne Kurve, som er
sammensat af en Ellipse og en ret Linie benævnes
jevnlig i Litteraturen urigtigt som "theoretical curve
of max. density". At Kurven giver et Produkt med
en ganske god Tæthed maa jeg forklare ved, at den
ikke afviger særlig stærkt fra Kurvene med
q-Værdien 1/2 eller 1/3.
Vil vi summarisk besvare det første af de opstillede
Spørgsmaal: Hvilken Finhed ønsker vi hos det
konkrete Produkt? kan vi ikke undlade at fremhæve,
at der endnu hersker en Dei Uklarhed om Sagen;
men at vi i Finhedsanalysen har et vigtigt Middel
til at skabe større Klarhed her.
Vi gaar nu over til Behandlingen af det andet
Spørgsmaal: Hvorledes tilvejebringer vi bedst den
ønskede Finhed? Ihvorvel det her vilde have
været interessant at komme ind paa de forskellige
Methoder til Tilvejebringelse af en ønsket Finhed,
maa jeg ved denne Lejlighed begrænse mig til den
vigtigste af disse, nemlig Formalingsprocessen, ved
hvilken man er istand til at bringe et grovere Produkt i
en finere Form. Det skal dog nævnes, at vi ogsaa i
Teknikken kender andre Fremgangsmaader til at gribe ind
|
Fig. 4.
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 02:13:50 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tektid/1932k/0014.html
