- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1932. Kemi /
21

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3. Mars 1932 - A. H. M. Andreasen: Malefinheden i Teknikken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulempe, medens samtidig Møllens Ydeevne synker og
dens Kraftforbrug pr. Ton Materiale og Sliddet
vokser. Ved de fleste af de til grov Formaling
anvendte Mølletyper vil denne Fjernelse af det
tilstrækkeligt fint nedmalede Materiale ifølge Møllens
hele Arbejdsmaade uden videre fjernes, hvorimod
man ved de til Finmalingen anvendte Mølletyper ikke
kan fjerne denne Brøkdel af Materialet uden særlige
Hjælpeapparater, saasom Sigter og Vindseparatorer.
Man har derfor i en Række Industrier, hvor
Finmaling er en dominerende Proces, udarbejdet
særlige Systemer, hvorefter Malegodset kontinuerlig
udtages af Møllen, og dernæst tilføres et særligt
Apparat, som skiller det tilstrækkelig fine fra det grove
og sender dette sidste tilbage til Møllen. Denne
saakaldte "Closed Circuit Grinding" anvendes
almindeligt ved Formaling af Kulstøv og Raafosfat og
begynder nu ogsaa at trænge ind i Cementindustrien.
Den livlige Diskussion, der for Tiden finder Sted
vedrørende Vindseparatorens rette Konstruktion og
Anvendelse maa sikkert ses paa denne Baggrund.
Det er dog navnlig ved Opberedningen af
Kobbermalme o. l. i Amerika, at "the closed circuit
grinding" er blevet udarbejdet til stor Fuldkommenhed,
bl. a. af Firmaet The Dorr Co. Ltd. Ved
at lede Formalingen efter disse Fremgangsmaader
opnaar man samtidig med den bedre Maleøkonomi
Produkter med temmelig retliniet forløbende
Karakteristik istedet for saadanne, hvis Karakteristik som
Følge af Overmaling af en Del af Produktet
forløber bøjet. Dette er jo for saa vidt gunstigt
overalt, hvor man blot ønsker Materialets Korn bragt
ned under en vis Størrelse, og hvor de finere
Fraktioners Finhed er en Luksus eller en Ulempe. Et
Eksempel paa den Konservatisme, der findes mange
Steder i Industrien, naar det drejer sig om at
indføre en mere rationel Formaling, men ogsaa paa den
Effekt, der er at opnaa ved at gaa rationelt frem,
finder vi indenfor Keramikken. Medens man her de
fleste Steder paa Kontinentet formaler i Charger i
de sædvanlige med Dæksel lukkede Kuglemøller,
foretrækker man de fleste Steder i England den
saakaldte "Open Pan Grinding", ved hvilken (jf. Fig.
13) Materialet slides istykker ved at man fører nogle
store Stenblokke rundt over et tilsvarende
Stenunderlag. Denne Malemethode, om hvilken det
paa-staas, at den bruger 2,5 Gange saa meget Energi
som den paa Kontinentet anvendte, gennemføres
netop efter "closed circuit"-Systemet, idet Panden
er forbundet med en Slemme eller selv virker som
saadan. I modsat Fald vilde man formodentlig ikke
kunne gennemføre Formalingen under blot
nogenlunde taalelige Vilkaar. Nu er det imidlertid en
Kendsgerning, at de "panground" Produkter opfører
sig bedre ved Stengodsfabrikationen end de
sædvanlige kuglemølleformalede, og selv om de
Forklaringer, jeg i England har faaet paa denne
Kendsgerning var mangeartede og indbyrdes
modstridende, syntes man dog at henføre den bedre Opførsel
til Fraværelsen af større Mængder af Malegodsets
allerfineste Andele, den saakaldte "Slime", d. v. s.
til den retliniede Karakteristik, der jo netop
fremkommer, naar man lader Formalingen blive ledsaget
af en Sortering. Disse Forhold foranledigede, at
Odelberg omkring 1920 paa Fabrikken
"Gustavsberg" ved Stockholm indrettede et særligt

illustration placeholder

Fig. 13.



Malesystem for Flint-Kvarts, bestaaende af en
kontinuerligt arbejdende Kuglemølle, forbundet med de
nødvendige Klasseringsapparater. Dette System, som i
den forløbne Tid har arbejdet i næsten uforandret
Skikkelse, er blevet efterlignet forskellige Steder i
England, og de saaledes fremkomne Produkter har
vundet endog større Anerkendelse end de dér
anvendte, sædvanlige "panground" Produkter. Naar
dertil kommer, at Møllen som Følge af Sorteringen
arbejder med ca: 50 pCt. mindre Kraftforbrug end
den sædvanlige Kuglemølle, d. v. s. med en
Femtedel af det Kraftforbrug, som er nødvendigt for
den aabne Pande; naar endvidere Sliddet og
Opsynet med Møllen er væsentlig mindre end
ellers, er der ikke noget mærkeligt ved, at den
beskrevne kontinuerlige Kuglemølleformaling vinder mere og
mere Indpas i de keramiske Industrier.

Som jeg før nævnede, maa man i de amerikanske Kobberminer til
Gennemførelse af den nu saa vigtige selektive Flotationsproces
nedmale store Stofmængder til stor Finhed. Man har her forstaaet den
store Kraftbesparelse og anden Nytte, der ligger i at fjerne det
tilstrækkelig fine Materiale, saa snart det ei
fremkommet. Fig. 14 viser et Diagram af et

illustration placeholder

Fig. 14.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:13:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1932k/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free