- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1932. Kemi /
22

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3. Mars 1932 - A. H. M. Andreasen: Malefinheden i Teknikken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder

Fig. 15.



vaadt arbejdende Finmaleanlæg til et saadant
Kobberverk. Formalingen foregaar i tre Trin, og allerede
hos det forknuste Produkt fjerner man den Brokdel,
der er tilstrækkelig fin til at kunne forbigaa det første
Maletrin. Ved hvert Maletrin anvendes "closed
Circuit grinding", idet Klassererne fraktionerer ved
mindre og mindre Kornstørrelse. Man ser, at hele
Produktet, forinden det forlader Malesystemet, maa
passere den samme "Bowl Classifier". Dennes
Indretning fremgaar af Fig. 15, og Fraktioneringen sker
ved, at Materialet ved Omrøring holdes i Opslemning
i den runde Skaal, idet en Vandstrøm da river de
tilstrækkelig smaa Korn over Skaalens Rand.

Jeg skal til sidst skildre Hovedtrækkene i
Udviklingen inden for den tørre Finformalmg. Det her
dominerende Apparat er stadig den saakaldte
Rørmølle, d. v. s. en liggende roterende, med en
passende Mængde Malelegemer fyldt Cylinder, for hvis
ene Ende det forknuste Produkt kontinuerligt
indfyldes, medens det færdigmalede Materiale
kontinuerligt udtages ved den anden Ende. Rørmøllen
er jo opfunden i Danmark, og de ledende Principper
for dens Konstruktion har længe været
omgærdet med en haardnakket Tavshed.
Ogsaa her begynder man dog nu at forstaa
det uheldige i at omgive sig med en
kinesisk Mur. Rørmøllen er i mange
Henseender interessant. For det første
finder den udstrakt Anvendelse og
bygges i større Typer end nogen anden
Mølle. d. v. s. i Typer med et Kraftforbrug
af over 600 HK.

Dernæst er dens Malemaade typisk for
Finknusningen, idet man her maa opgive
systematisk anbragte og systematisk
bevægede Malelegemer samt den
systematiske Indbringning af Malegodset mellem
disse. Endelig spænder dens Maletrin,
d. v. s. Forholdet mellem de grove Korn i det
tilførte og i det færdigmalede Produkt over 3 til 6
Maletrin af den Størrelse, vi finder ved de til grovere
Formaling anvendte Mølletyper.

Nu viser Erfaringen, at en Mølle, naar
Formalingen skal foregaa med det mindst mulige
Kraftforbruk, ma afpasses temmelig nøje efter
Udgangsproduktets Kornstørrelse, og dette vil atter sige, at
vi egentlig bør skifte Mølle, for hver Gang
Materialets Korn er blevne findelte ved en enkelt
Nedbrydning. Anvendt paa Kuglemøllen vil dette
navnlig sige, at Møllens Diameter og Malelegemernes
Størrelse maa nøje afpasses efter det tilførte
Materiales Korn, idet Malelegemernes Slagkraft af
Hensyn til Kraftforbruget ikke bør være væsentlig
større, end at Knusningen netop kan indtræde. Hvad
angaar Møllens Fyldningsgrad af saavel Malelegemer
som Stofmængde, kan denne varieres indenfor
nogenlunde vide Grænser, naar blot den Tid, Materialet
faar Lejlighed til at opholde sig i Møllen sættes
derefter. Vigtigt er det derimod, at Møllens
Omdrejningstal og Malelegemernes Form er rigtigt valgte.
Angaaende Omdrejningstallet gælder der den Regel,
som for Resten ogsaa gælder for månge andre
Mølletyper, at Kraftforbruget pr. Ton Materiale er mindst,
naar det samlede Kraftforbrug er størst, og med
Hensyn til Malelegemernes Form, bør man ved denne
tilsigte for det første, at Slaget bliver saa haardt som
mulig, for det andet, at der virkelig findes Materiale
paa Slagstedet. En passende Blanding af Legemer
med saavel konveks som plan til svagt konkav
Overflade synes da ogsaa at virke bedst.

Den første Videreføring af Rørmøllen bestod i, at
man sammenbyggede den med den tidligere til
Forknusning af Klinkerne benyttede Kuglemølle med
større Diameter og grovere Kugler. Paa denne

illustration placeholder

Fig. 16.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:12:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tektid/1932k/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free