Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Häfte 26. 1 juli 1933
- Universets Ekspansion og Videnskapens Stilling hertil, af Paul Bergsøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TEKNISK TIDSKRIFT
HÄFT. 26 ÅRG. 63 1 JULI 1933
UTGIVEN AV SVENSKA TEKNOLOGFÖRENINGEN
HUVUDREDAKTÖR: CARL KLEMAN
INNEHÅLL: Universets Ekspansion og Videnskabens Stilling hertil, av ingenjör Paul Bergsøe. – Tvenne
prejudikat i patentärenden. – Notiser. – Litteratur. – Från redaktionen.
UNIVERSETS EKSPANSION OG VIDENSKAPENS STILLING
HERTIL.
Som ett led i det internordiska utbyte
av föredragshållare, som pågår mellan de
ledande ingenjörsföreningarna, höll
ingenjör Paul Bergsøe den 3 maj föredrag i
rubricerade ämne inför teknologföreningen.
Fysiske Teorier – ogsaa Relativitetsteorien –
arbeider med fysiske Begreber, som er skabt ved
Erfaringer fra Naturen, derimod ikke med
matematiske Begreber, der kun kan forstaaes paa
Papiret. Matematikken tjener kun til at drage
Følgeslutninger og iklæde de fysiske Idéer en simpel
Form. Man kan omdanne et vanskeligt fysisk
Problem til et lettere matematisk, hvis man derved
kan finde en Løsning, der kan omsættes i en fysisk
forstaaelig Form. Altsaa en matematisk
Behandling, der ligger noget udenfor den af os Ingeniører
kendte. Naar Talen er om Naturen, fordfes der
først og fremmest, at Løsningen af en matematisk
Opstilling skal give Anskuelighed, det vil sige: det
ubegribelige Naturfænomen skal kunne omssettes i
et Biltede, som vor Forstand er fortrolig med, selv
om dette Billede er taget fra en hel anden Side af
Naturen eller laant fra selve det praktiske Liv.
For at nævne nogle Eksempler: Bølgebilledet der
skal illustrere Lysets Væsen, Planetsystembilledet,
der forklarer Atomet, den aabne og lukkede Kæde,
der giver et Billede af Atomgrupperingen indenfor
Moleculet. Det er Billeder, som har deres store
Berettigelse, skønt vi ved, at de ikke har noget at
gøre med Naturens inderste og virkelige Væsen.
Men det skulde være højst ejendommeligt, om
Naturen var saadan beskaffen, at man altid kunde
finde et Billede; thi Naturen retter sig ikke efter en
Organismes større eller mindre Evne til at kunne
opfatte, og vi kan derför blive tvunget til at indstille
selve vor Opfattelse efter Naturen, tvunget til at
maatte opfatte Naturens indre Lovmæssighed som
den er, selv om det f al der os uhyre vanskeligt! Hele
vört naturvidenskabelige Arbejde kan maaske ende
med at blive en stor Kamp for at opfatte, en Kamp
med Naturens inderste Væsen som Maal og med den
menneskelige Aand som Indsats.
De seneste Aars Forskning viser flere Eksempler
paa, hvorledes den sunde Menneskeforstand har
reageret imod konstaterede Kendsgerninger og afvist
dem som ikke reale, fordi de ikke kunde forenes med
jordisk Opfattelse. Teorien har undertiden ligefrem
maattet rykke i Marken for at komme
Kendsgerningerne til Hjælp og hjælpe paa Opfattelsesevnen.
Da det blev paavist gennem Iagttagelser, at visse
Stjerner havde Vægtfylder paa över 40 000 Gange
Vandets, blev denne Kendsgerning först afvist,
materielt Stof kunde umuligt fylde saa lidt, at man kunde
have en Ton i sin Vestelomme; Atomlæren viste
imidlertid, at det godt kunde finde Sted, naar
Størsteparten af Elektroner var slaaet fra. En
Temperatur af 10–50 Millioner Grader inde i Solen
förekom ufatteligt, men omsatte man Temperaturen i
Atombevægelse, viser en Beregning, at man ikke
behøver at forbavses. Skønt alle Stjerners Mas se er
af samme Størrelsesorden, saaledes at Stjernerne
altsaa vejer nogenlunde det samme, tvivler man, naar
man hører, at Rumfanget er saa forholdsvis
forskelligt som fra et Rævehagl til en Jernbanevogn
eller den absolutte Lysstyrke som fra en St. Hansorm
til en Kæmpeprojector, men Teorien viser klart, at
der ikke er den mindste Anledning til Tvivl, det
er kun vort ensidige Kendskab til de smaa jordiske
Rumfang- Vægtfylde- og Temperatur variationer i
vore Laboratorier, der bevirker, at vi til en
Begyndelse staar fremmed overfor Kendsgerningerne.
Stjernerne er Universets Byggestene, men er det
forholdsvis let at danne sig et Billede af de enkelte
Stjerner, trods deres indbyrdes store Variationer,
stöder Forstanden paa store Vanskeligheder, naar
det drejer sig om at danne et Billede af Universet
som Helhed. Et uendeligt stjernefyldt Rum er intet
Billede, Uendelighedsbegrebet, som tager sig saa
smukt ud paa Papiret, lægger Forstaaelsen alvorlige
Vanskeligheder i Vejen, naar det skal föres ud i Praksis.
Relativitetslæren, som skabte Klarhed paa saa
månge Omraader, skænkede os ogsaa et
Verdensbillede, der i hvert Fald var anskueligt. Men
Relativitetsteorien selv stod vi fremmede for, skønt den
hvilede paa Kendsgerninger indhøstede gennem
Naturiagttagelser. Vi stod her överfor det antydede
Problem: at maatte indstille selve vor Opfattelse efter
Naturens indre Lovmæssighed, og i dette Tilfælde
var det yderst vanskeligt, et firedimensionalt
Tids-Rum Kontinuum gav os intet letfatteligt Billede.
Men der gives ingen Vej udenom, har vi ikke Evnen
til at sætte os ind i de nye Betragtningsmaader, saa
vi forstaar dem, kommer vi ikke et Skridt videre
med vor Naturerkendelse.
Lysets Hastighed blev nu en Naturkonstant af
integrerende Betydning for alle Naturlove. Da de
elektrodynamiske Love blev ganske upaavirkede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 02:14:21 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tektid/1933a/0267.html
