Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 10. 10 mars 1934 - Hur de danska ingenjörerna ordnat sitt föreningsväsen, av Povl Vinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86 TEKNISK TIDSKRIFT 10 MARS 1934
der da var ung Entreprenør, var egentlig det, der gav Stødet til Foreningens Dannelse, men Foreningen blev ikke udelukkende en Polyteknisk Forening; den optog ogsaa militære og Ingeniører uddannede i Udlandet. Af Stifterne vil sikkert adskillige endnu erindres af lidt ældre svenske Ingeniører - det var Folk som den senere Gehejmekonferensraad G. A. Hagemann, den senere Generaldirektør for Statsbanerne Ambt, fhv. Telefondirektör, Dr techn. Fr. Johannsen, Ingeniør Alex Foss, senere Etatsraad Povl Bentzon, senere Stadsingeniør Karsten, Premierløjtnant, senere General Ulrich o. fl. a. Den første Formand var Generaldirektør ved Statsbanerne Tegner, der afløstes af Borgmester i København C. K. Øllgaard. Blandt de Opgaver, Foreningen straks tog sig af var en Revision af Undervisningen paa Polyteknisk Læreanstalt (noget som den gamle, myndige Direktør, som Rektorstillingen den Gang benævntes, Professor Julius Thomsen overlegent frabad sig), Oprettelsen af en Voldgiftsdomstol til at domme i tekniske Spørgsmaal særlig mellem Entreprenører og Bygherrer og Oprettelsen af en Statsproveanstalt. Voldgiftsinstitutionen har faaet en stor Betydning og benyttes meget til Sager, som de almindelige juridiske Domstole vil have vanskeligt ved at trænge til Bunds i. Statsproveanstalten aabnedes i 1896 under meget smaa Forhold, men er nu som bekendt en stor og anset Statsinstitution. Saa fulgte Arbejdet med Normer for forskellige Materialer og Leverancer, Jernbetonnormerne, Betingelser for Levering af Sten, Grus og Sand, Normer for Gas og Vandledninger, Dampkedelnormer o. m. fl., Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer, Betingelser for maskintekniske og elektrotekniske Anlæg o. s. v. Endvidere maa nævnes Oplysningsbureauet, som gennem en Aarække samlede et fyldigt Materiale angaaende Anssettelsesforhold, Arbejdsforhold og Lønforhold i Ind- og Udland, og som til Stadighed har anvist Pladser og afgivet Erklæ-ringer til Statspolitiet angaaende Indrejse- og Opholdstilladelse for udenlandske Teknikere. Sidst men ikke mindst maa nævnes Udgivelsen af Føreningens Tidsskrift "Ingeniøren", hvis Udgivelse blev paabegyndt omtrent samtidig med Stiftelsen. Omkring 1910 var Medlemsantallet blevet saa stort og det faglige Arbejde blevet saa specialiseret, ät den hidtidige Ordning, hvor alle Møder var fælles for alle Medlemmer, ikke mere var rigtig hensigtsmæssig, og nu begyndte man at danne Sektioner; 1911 dannedes den hygiejnisk tekniske Sektion og i de folgende Aar fulgte de andre 6: Den kemisk tekniske Sektion (1912), den elektrotekniske Sektion (1913), den maskintekniske Sektion (1913), Sektionen for Vej-, Vand- og Jernbanebygning (1913), Sektionen for industriel Udvikling (1917) og Sektionen for Automobil-teknik og -trafik (1926). I Sektionsbestyrelsen var altid et Medlem af Hovedbestyrelsen, som dannede Bindeleddet, og Sektionsbestyrelsens Virksomhed var at tilrettelægge vedkommende Fags Foredragssseson og det faglige Stof i Bladet, altsammen inden for den af Hovedbestyrelsen givne økonomiske Ramme, nogen Gæld kan ikke stiftes, og Optræden udadtil overfor Offentlighed eller Presse var ikke tilladt. Derimod kunde Hovedbestyrelsen, hvis et Foredrag skønnedes af almen Interesse overtage Sektionsmøder som almene Foreningsmøder. Efter Sektionerne begyndte man at danne lokale Afdelinger i Provinsbyerne, deres Stilling var ligesom Sektionernes saaledes, at de ikke kunde optraede udadtil, men inden disse omtales lidt nærmere, maa det nævnes, at der ogsaa nu var dannet et Par Ingeniørorganisationer udenfor Dansk Ingeniørforening, nemlig Foreningen af raadgivende (konsulterende) Ingeniører, der stiftedes i 1904 og Københavns kommunale Ingeniørforbund, der stiftedes i 1907. Begge tilsigtede at varetage mere specielle Interesser, som Dansk Ingeniørforening vanskeligt kunde tage sig af. De under Københavns Kommune ansatte Ingeniører maatte saaledes danne deres Organisation, fordi Københavns Magistrat kun vilde forhandle om nogle paa dette Tidspunkt presserende Lønspørgsmaal med en Organisation af Ingeniører, og alene heraf fulgte, at Sammenslutninger af denne Art maatte have og - ogsaa efter den Tilknytning til Dansk Ingeniørforening, der er fastsat i de nye Love, maa bevare - en større Handlefrihed udadtil end Sektioner og Provinsafdelinger. Den første Provinsafdeling var Fyens Ingeniørforening med Undertitel Dansk Ingeniørforenings Afdeling for Fyens Stift, den anererkendtes af Hovedbestyrelsen i Maj 1913, saa fulgte Aarhus Afdelingen Marts 1917, Aalborg Afdelingen og Lolland Falster Afdelingen April 1918, Sydjysk Ingeniørkreds (Horsens, Kolding, Fredericia) Maj 1923, Midtjysk Ingeniørforening (Viborg, Randers) Maj 1925, Sønderjysk Ingeniørforening (Aabenraa, Haderslev, Tønder) Januar 1927 og Vestjysk Ingeniørforening (Ribe, Esbjerg, Struer) Januar 1930. Imedens var der tillige sket en videre Udvikling af Forbundstanken, idet de i Statens Tjeneste ansatte Ingeniører i 1916 dannede et Forbund svarende til det, der 9 Aar tidligere var dannet af de københavnske Ingeniører, og i 1917 dannede de privatansatte Ingeniører og de i Kommunerne udenfor København ansatte det tredie Forbund, det saakaldte Ingeniørforbund af 5 Marts. De tre Ingeniørforbund havde stadig Føling med hinanden, og selv om de tillige havde en vis Tilknytning til Dansk Ingeniørforening, var Tendensen en vis Aarrække den, at Forbundene nærmest burde være udenfor Dansk Ingeniørforening ogsaa af Hensyn til, at de som Folge af Bestemmelserne i Tjenestemandsloven af 1919 og i Københavns Kommunes Vedtægt af 1920 for at have den saakaldte Forhandlingsret[1] maatte have Tilknytning til anden Side, nemlig til det i 1918 dannede Danske Statsembedsmænds Samraad og til den i 1916 reorga-niserede københavnske Kommunalforening af hojere Tjenestemænd. For Ingeniørforbundet af 5 Marts eksisterede Forhandlingsretsproblemet ikke, men det gik naturligt de samme Veje som de to andre Forbund.
Med den Opbygning, Dansk Ingeniørforening nu havde, var det klart, at en Hovedbestyrelse paa 9 Medlemmer, som man havde haft det hidtil, ikke var en tilstrækkelig Afspejling af Interesserne i det store Medlemskorps, og man begyndte derfor i Dr. Fr. Johannsens Formandsperiode (1916-20) at indfore nogle uofficielle "Repræsentantmøder", hvori deltog Representanter for de anerkendte Sammenslutninger ogsaa for Forbundene. Forslaget om Indførelse og
[2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
