Teknisk Tidskrift / 1935. Allmänna avdelningen / 212 (1871-1962) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 20. 18 maj 1935 - H. C. Ørsted-Værkets tredie Udbygning, av R. Johs Jensen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 1.

Denne Forbindelse er senere blevet udvidet og har
nu en Overføringsevne paa godt 50 000 kW.

Sektion III blev opført i Aarene 1930—1933 og
indeholder 2 Turbiner hver paa 25 000/32 000—36 000
kW samt 8 Kedler hver paa 1 600 m² Hedeflade. Af
Hensyn til Bekvemmeligheden ved at have samme
Damptryk i Sektion III og Sektion II er man blevet
staaende ved Damptrykket 25 Atm., medens
Damptemperaturen er sat op til 400° C. Havde man staaet
foran Opførelsen af et helt nyt Værk, vilde man
have valgt et højere Damptryk, men man ansaa de
driftsøkonomiske Fordele, der laa i Opretholdelsen
af samme Damptryk for de to Sektioner, og hvorved
disses Kedel- og Turbineanlæg kunde arbejde
sammen paa vilkaarlig Maade, for at være saa væsentlig,
at man saa bort fra dette højere Tryk. Da imidlertid
Turbinerne i Sektion II ikke taaler den høje
Temperatur 400°, er der i Forbindelsesledningerne mellem
de to Sektioner indbygget Dampkølere. Endvidere
er der i Sektion III opstillet en 12 500—15 000 kW
Dieselgenerator af Burmeister & Wains Fabrikat.

Ved denne sidste Udvidelse er Verkets samlede
Maskinkapacitet vokset til 120—145 000 kW.

I Foredraget blev de enkelte Anlæg i Sektion III
nærmere gennemgaaet. Der skal her i Resuméet
henvises til Rapport Nr 88, Sektion 1 a, ved World
Power Conference’s Møde i Skandinavien i 1933, der
indeholder en detailleret Beskrivelse af Værket.

Der blev dernæst givet nogle Oplysninger om
Økonomien af Anlæget.

Hvis man tænker sig, at Anlæget kører med en
Turbine belastet mest økonomisk 25 000 kW samt
med det gunstigste Antal, 3 Kedler i Forbindelse
hermed, vil med den ved Prøven opnaaede
Kedelvirkningsgrad og med Tillæg for Tab ved
Evaporering, Tab ved Fødepumpe, Aske- och Kultransport,
Rørtab m. m. Varmeforbruget pr kWh blive ca 3 200
Kal., hvilket med Kul paa 6 000 Kal. vilde svare til
0,533 kg pr kWh. I en normal
Elektricitetsværksdrift, hvor man dels er tvunget til at følge med de
meget stærkt varierende Belastninger, der for
Københavns Vedkommende fra Natbelastning til
Dagbelastning kan dreje sig om Forholdet ca 1 :10, og hvor
der altid maa findes saavel en Kedel som den største
Turbineenhed i fuld Driftsreserve, stiller Tallene
sig selvfølgelig ikke saa gunstigt. Der blev for det
forløbne Kalenderaar 1934 oplyst følgende:

Nettoproduktion         Dampanlæg ..........         290 317 000 kWh

                                Dieselanlæg .........                 4 174 000         „

                                        Total                 294 491 000 kWh

Kulforbrug ..........................                         205 937 Tons

Kg Kul pr kWh netto ................................                0,709

Produktionsudgifterne for Dampanlæget har været
følgende:

                                                                        Ø/kWh

Driftsudgift ..........         648 774: 11 Kr. —         0,223

Brændselsudgift ......         3 037 713:28 „ —         1,040

Vedligeholdelse ......         514 251:90 „ —         0,177         1,446

Afskrivning og For-

rentn..............                 2 693 499:96 „ —                 0,928

Fremstillingspris ab

Værk ..............                 6 894 239: 25 Kr. —                 2,374

Leveret til NESA ......        115,3 Mill. kWh

Modtaget fra NESA ......         5,8

Leveret til Københavns

Belysningsvæsen ....                 185,0         „ „

Maksimum Københavns

Belysningsvæsen ....                 68,5 MW

Maksimum H. C. Ørsted

Værket ............ Damp         75         „ incl.

Dieselanlæg 87 MW

Belastningsfaktor ..........        0,46

For Dieselanlæget har Olieforbruget været:

Olieforbrug ...........................         1 211,6 Tons

g Olie pr kWh netto ..................         290 g/kWh.

Kan det betale sig at køre med Dieselanlæget?
Figur 1 viser en Belastningskurve for December
Maaned 1934. Det skraverede Areal har været dækket
med Dieselmotoren. Den paa Kurven viste
Morgenspids indeholder 13 000 kWh, Basis 2 1/2 Time,
Aftenspidsen 23 000 kWh, Basis 2 3/4 Time. Figur 2 viser
nogle af de Driftsresultater, der i den forløbne Vinter
er opnaaet med Dieselanlæget. Spidserne indeholder
3,7—49,5 MWh. Endelig er vist selve
Afleveringsprøven, der indeholder 95,0 MWh. Forbruget pr kWh
varierer fra 538 g til 259 g/kWh.

Til Undersøgelse af, hvorvidt det kan betale sig
at køre med Dieselmotoren. hvorved eventuelt kan
spares en Kedel eller mere i Drift, blev oplyst
følgende:

Udgifter til Driftspersonale andrager for
Dieselmotorens Vedkommende ca 8 Kr. pr Time, for en
Kedels Vedkommende ca 2 Kr. pr Time. Skal en
Kedel holdes i Drift under Aftenmaksimum, maa den
holdes bakket i alle de øvrige Timer i Døgnet.
Forbrug ved Bakning af en Kedel er ca 200 kg Kul pr
Time. Antalet af Turbiner i Drift vil i
Almindelighed ikke kunne reduceres ved Indsætning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>