- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1939. Kemi /
25

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TekniskTidskrift

KEMI

redaktör: FRITHIOF H. STENHAGEN

HÄFTE 4 utgiven av svenska teknologföreningen 8 APRIL 1939

INNEHÅLL: Vore Ønsker med Hensyn til de fäste Stoffers Finhed, av Professor, Dr techn. A. H. M.
Andreasen. — Automatisering av vattenverket vid Apotekarnes Mineralvattens A.-B., av Rolf Stéenhoff och
Sture Funke..—• Notiser. — Litteratur. — Föreningsmeddelanden.

Vore Ønsker med Hensyn til de fäste Stoffers Fin hed.

Av Professor, Dr. techn. A. H. M. ANDREASEN, Köpenhamn.*

Den sidste halve Snes Aars Udvikling indenfor
Fin-hedsanalysen har gjort det til en enkelt og let Sag
at foretage en nøjagtig Bestemmelse af Finheden hos
næsten alle Stoffer.1 Medens vi her tidligere maatte
nøjes med faa og som oftest ganske usikre
Talangivelser, er vi nu efterhaanden gaaet over til at udtrykke
Finheden ved Kurver, enten den saakaldte
Fordelings-kurve eller dennes Integralkurve, den saakaldte
Fin-hedskarakteristik. Fordelingskurven udtrykker,
hvor-ledes Stofmængden i det paagældende Produkt
for-deler sig paa de forskellige Kornstørrelser, dvs. vi
afsætter som Abscisse Kornstørrelsen k og som
Ordi-nat den saakaldte Fordeling V (k), hvorefter Kurven
tegnes saaledes, at den Del af den samlede
Stofmæng-de, hvis Kornstørrelse ligger indenfor Omraadet k til
k -f- dk bliver maalt ved det Areal, der afgrænses af
dk, Ordinaterne til Endepunkterne af dk og Kurven.
Karakteristikken udtrykker, hvor stor en Del af den
samlede Stofmængde, der er af mindre Kornstørrelse
end k som Funktion af Ar, dvs. vi afsætter stadigvæk
som Abscisse Kornstørrelsen k, men som Ordinat den
Brøkdel af Stoffet, hvis Kornstørrelse er mindre end
den, Abscissen angiver. Hvad der paa
Fordelingskurven er en Arealstrimmel, er paa Karakteristikken en
Ordinatdifferens, og man ser uden videre, at den sidste
er Integralkurven af den første (sml. Fig. 1 a og b).

Selve Finhedsanalysen foretages nu omstunder
saaledes, at man anvender Sigtning ned til Kornstørrelser
omkr. ca 0,1 mm, hvorhos man som Sigter bruger
saadanne, hvis Kornskel er kendt. Ved Kornskellet
forstaar vi Størrelsen af de Korn, der under de
valgte Sigtningsomstændigheder passerer Sigten ved
Sigteprocessens Ophør. Det bestemmes een Gang for
alle ved Tælling og Vejning af disse Korn og
over-flødiggør altsaa Begrebet Maskevidde. Ved
Kornstørrelser mindre end ca 0,1 mm bestemmes Finheden
ved Sedimentationsanalyse efter Pipettemetoden.
Denne Metode giver som bekendt for hver
Prøveud-tagning uden videre et Tal, der ganske svarer til det
Tal, man ved grovere Korn faar ved en Sigteanalyse,
og dens Maaleomraade strækker sig helt ned til
Kol-loiderne. Til Fremstilling af den for Analysen
nød-vendige Suspension anvender man efter Omstændig-

* Föredrag: hållet i Ingeniörsvetenskapsakademien den 9
mars 1839.

hederne dest. Vand, evt. tilsat en ringe Mængde
Pyro-fosfat som Peptisator.1 I sjældnere Tilfælde kommer
Vædsker som Ætylenglykol (ved Mørtelstoffer),
Hexa-hydrofenol (ved Metalpulvere m. m.) eller ftalsur
Ætylæter (ved forskellige vegetabilske Stoffer) i
Betragtning.

Den Udvikling, der saaledes er foregaaet, begynder
at vise sig ved, at vi nu i långt højere Grad end
tidligere kan formulere vore Ønsker m. H. t. Finheden
af et Stof, naar dets Anvendelse er givet, samt ved at
vi i långt højere Grad kan træffe vort Valg mellem
Fremgangsmaader, der staar til Raadighed, naar det
drejer sig om at faa opfyldt disse Ønsker og altsaa
om at gribe ind överför Finheden hos et bestemt Stof.

De Problemer, vi bliver stillet överför, er altsaa fig.

1) Hvilken Art eller Grad af Finhed ønskes der?

2) Hvorledes tilvejebringes denne Finhed? De vi]
imidlertid stråks kunne se, hvor mangefarvet et
Bil-lede vi her bliver stillet överför, idet der maa
reg-nes med, at vore Ønsker og vore Midler til at faa disse
Ønsker opfyldt vil tage nye Former, hver Gang vi

Fig. 1 a. Stoffordelingskurve. Fig. 1 b. Finhedskarakteristik.

for en ny Anvendelse af Stoffet. Jeg skal i Aften
begrænse mig til en Behandling af det første af de
opstillede Spørgsmaal, men maa selv under disse
For-hold nøjes med at nævne nogle typiske Eksempler
hentet fra hele Teknologien, der skulde være egnede
i det mindste til en Illustration af de saaledes
frem-dragne Problemer.

Ved de Tilfælde, vi kommer ud for, er vore Ønsker
snart dikteret af forskellige fysisk betonede
Omstæn-digheder, snart af mere kemisk betonede. Lad os
begynde med de fysiske.

1 Sml. Andreasen u. Berg: Åßgew. Chem. 48, 283 (1935).

25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:22:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1939k/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free