Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TekniskTidskrift
KEMI
REDAKTÖR: FRITHIOF H. STENHAGEN
HÄFTE 6 utgiven av svenska teknologföreningen 10 JUNM939
INNEHÅLL: Vore Midler til Tilvejebringelse af den ønskede Finhed hos fäste Stoffer, av Professor Dr
techn. A. h. M. Andreasen. — Notiser. — Litteratur. — Föreningsmeddelanden.
Vore Midler til Tilvejebringelse af den ønskede
Finhed hos fäste Stoffer.
Av Professor Dr techn. A. H. M. ANDREASEN, Köpenhamn*
Kun i sjældne Tilfælde i Teknikken foreligger et
Stof med netop den Finhed, vi ønsker, og vi maa
derför være förberedt paa at maatte gribe til
Frem-gangsmaader, der gør det muligt at tilvejebringe den
ønskede Finhed.
Naar vi i det følgende skal se paa, hvilke Veje
vi her bør gaa, melder der sig principielt tre
for-skellige, som dog foreløbig ikke udsiger noget om
Maaden, hvorpaa vi skal gribe ind for at forfølge vort
Maal. Disse Veje er 1) Forøgelse af det foreliggende
Stofs Finhed, 2) Formindskelse af Stoffets Finhed og
3) Fjernelse af den eller de Dele af Stoffet, som ikke
foreligger med den ønskede Finhed. Undertiden
kommer flere af disse Veje i Betragtning ved en og samme
Anvendelse af et Stof.
Det er aabenbart den første af disse tre Véje, vi
maa slaa ind paa, naar det foreliggende Stof er for
groft. Ser vi foreløbig bort fra saadanne
Fremgangs-maader, hvor et Stof midlertidig gøres
molekular-disperst, f. Eks. ved Smeltning eller Opløsning i en
Vædske, kommer der i alt væsentligt kun een
Frem-gangsmaade i Betragtning her, som ganske vist kan
tage sig meget forskellig ud, alt efter Arten af det
Stof, der skal behandles og det Resultat, der ønskes
opnaaet. Denne Fremgangsmaade er den saakaldte
Formaling, og den bestaar i, at vi i særlige
Apparater, de saakaldte Møller, udsætter Materialets enkelte
Korn for saa store ydre mekaniske Kræfter, at der
indtræder Brud. Formalingens Gennemførelse beror
clltiScicl paa det til de fäste Stoffer knyttede saakaldte
Brudfænomen, og alt efter som Paavirkningen
for-trinsvis skyldes rent trykkende Kræfter, der bevirker,
at hele Kornet brister, eller Kræfterne i højere Grad er
forskydende, som efterhaanden slider Kornet i
Styk-ker, tåler vi om Formaling ved Knusning og
Formaling ved’ Rivning.
Betragter vi de forskellige Formalingsmaskiner, der
har vundet Indpas i Teknikken, er det ikke
nødven-digt at gaa i Detailler for ogsaa her at finde et
meget mangefarvet Billede, idet ikke alene
Stofegenska-ber som Haardhed og Struktur, men ogsaa saavel
Udgangsmaterialets Finhed, som den Finhed, der
* Föredrag hållet vid avdelningens för Kemi och
bergsvetenskap sammanträde den 10 mars 1939. (Se även tidigare
föredrag infört i h. 4 och 5.)
ønskes tilvejebragt, er afgørende ved Valget af
Ma-skine. Der skal her kun behandles den saakaldte
Haardtformaling, og vi afholder os altsaa fra at
komme ind paa Findeling af Stoffer af tavet Struktur
saa-som Stoffer af vegetabilsk eller animalsk Oprindelse,
selv om disse Fremgangsmaader ogsaa er interessante.
Paa den nærmere Beskrivelse af Indretningen af
alle de forskellige Mølletyper kan der ikke være Tale
om at komme ind, og vi vil her nøjes med at se paa
nogle af de vigtigste Karaktertræk af de Resultater,
vi ved Møllernes Hjælp er i Stånd til at opnaa. For
enhver Mølle kan man tale om et vist Maletrin, og vi
vil derved forstaa Forholdet mellem Størrelsen af de
grovere Korn henholdsvis i Udgangsmaterialet og i
det formalede Produkt. Ved Møller til grov og
mel-lemfin Formaling arbejdes der ofte saaledes, at
Materialet forlader Møllen, naar Kornene i
Udgangspro-duktet gennemgaaende kun har været udsat for en
enkelt Knusning, eller at de største af de saaledes
fremkomne Korn har været udsat for endnu en
Knusning. Maletrinet kommer her til at være af
Størrelsen 2—5, og at det ikke höides større, ligger
simpelt-hen i, at hver Kornstørrelsesorden i store Træk
kræ-ver sin særlige Mølle. Skal man knuse længere ned,
maa man altsaa anskaffe sig et Aggregat af to eller
flere efter hinanden afpassede Møller.
Selv om det i Virkeligheden er muligt ved Hjælp
af Møller at naa igennem hele Finhedsomraadet fra
de groveste Korn og ned til kolloide Produkter, kan
vi imidlertid langtfra sige, at Formalingen giver os
Midler til at frembringe en hver som helst ønsket
Art Finhed, naar der foreligger et Udgangsmateriale
af for ringe Finhed. Thi selv om et förmålet
Produkts Karakteristik nok veksler ikke alene med
Arten af Stoffet, men ogsaa med den anvendte
Forma-lingsmetode, er det ikke muligt ved Formaling at
frembringe en Finhedskarakteristik af et hvilket som
helst ønsket Forløb. Saaledes er ingen Mølle f. Eks.
i Stånd til at nedmale til et Produkt af blot
nogen-lunde lige store Korn, idet Erfaringen viser, at der
ved mekanisk Sønderdeling altid dannes Korn af alle
mulige Størrelser.
Överalt, hvor Formalingen sker ved rent Tryk eller
Slag, faar vi saaledes en gennem Begyndelsespunktet
temmelig retliniet forløbende Karakteristik, svarende
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
